Klubben holder til i Boruphallen i Borup, der ligger midt mellem Roskilde, Køge og Ringsted. Vi har ca. 20 både letøvede og øvede spillere på hvert af vores to aldersopdelte ungdomshold. De kommer, fordi det er sjovt at spille badminton, og vi deltager i DGI’s holdturnering, hvor et af vores tre hold i foråret 2025 kvalificerede sig til Danske Mesterskaber for Ungdomshold.
Læs mere om Borup IF’s badmintonklub på http://borupbadminton.dk/
Trænerr til U15/17/U19-holdet mandag og/eller onsdag
De ældste ungdomsspillere (årgang 2007-2012) træner to dage om ugen. Her bemander vi med 2 x 2 trænere, og mangler en træner, der kan danne par med en anden træner mandag kl. 18:30-19:55 og/eller onsdag kl. 17:40-18:55.
Vil du hjælpe os godt 1 time om ugen?
Du skal naturligvis selv have spillet eller gå til badminton, men du behøver ikke være klubmester ;-) Vi støtter op med træneruddannelse, træningsguider, oplæring, administrative ting og hjælp fra de øvrige erfarne trænere. Du står ikke alene med holdet, men danner par med en anden træner og afløser på tværs med de andre trænere.
Træningen består af en kombination af opvarmning, slagøvelser, teknisk træning, kamprunder og diverse spil. Der er fast tilknyttet to trænere pr. holdtræning, så man ikke binder sig til fast fremmøde hver eneste gang. En træningslektion varer 5 kvarter. Vi starter den nye sæson i 18. august 2025, og der er træning ca. 30 uger om året til medio maj.
Selv om det i bund og grund er frivilligt arbejde, så følger der alligevel lidt økonomisk med indsatsen.
Vi tilbyder:
🏸 Et meningsfuldt frivilligt arbejde
💸 Skattefri omkostningsgodtgørelse
🎟 Frikontingent, hvis du eller et familemedlem vil spille badminton i klubben
📚 Mulighed for relevant erfaring til dit CV
💬 Sparring og støtte fra erfarne trænere
👕 Træningstøj og adgang til kurser
🎉 Sociale arrangementer og fællesskab i klubben
Af større betydning er det "kick" og den energi, du har tanket op efter træning, når du har været med til at fylde gode og sunde oplevelser og lære fra dig over for dine 20 børn og unge.
Lad os tage en uforpligtende snak!
Har ovenstående vakt din interesse, eller kender du nogen, som kunne være interesseret? Så kontakt os via kontaktformularen her på siden eller brug kontaktoplysningerne til klubbens formand på vores hjemmeside. Så vi kan få en uforpligtende snak om, hvad klubben har brug for, og hvad vi hver især har at tilbyde.
Tak fordi du læste opslaget. Vi glæder os til at høre fra dig!
Borup IF Badminton
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.