Har du har lyst til at give en hånd med til nogle praktiske opgaver og være med til hygge og socialt samvær? Så er du mere end velkommen til at komme og fejre jul med beboerne og de ansatte på Plejehjemmet Cereshuset.

Vi mangler frivillige til hygge om aftenen og til middag. Vi har de sidste år haft frivillige, og de har bidraget til, at det blev en god dag.

Vi sørger selvfølgelig for mad og drikke til dig som frivillig.

Du skal som frivillig ikke erstatte personale, men du kan give lige det ekstra, som betyder utroligt meget i beboernes hverdag. I Ceres Huset lægges der vægt på, at frivilliggruppen får et netværk i huset, hvor de kan støtte hinanden, få gode ideer og have det sjovt. Vi afholder løbende arrangementer for de frivillige, hvor de kan mødes og dele erfaringer. Frivilliggruppen er meget bredt favnende. Vi har frivillige i huset, der rangerer fra teenage-årene til op i 80’erne. De frivillige er også meget forskellige steder i deres liv, og det ser vi som en styrke.

 

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Hjælp Ukraine
  • Event Sociale events 24.12.22 - 24.12.22
  • Organisation: Ceres Huset Plejeboligerne
  • Opdateret den: 03.10.22
  • Udløb: 24.12.22
Andre jobs fra organisationen: