Kræftens Bekæmpelse Lokalafdeling Faaborg-Midtfyn ønsker at starte et nyt og spændende projekt, og søger frivillige der har livserfaring og mod på at være med til at sætte nye skibe i søen.

Alt for mange mænd, der er eller har været igennem et forløb med kræft, isolerer sig derhjemme, ofte med ensom til følge. Kræftens Bekæmpelse lokalafdeling vil lave tilbud "kun for mænd", så de får mulighed for at mødes med andre mænd i samme situation. Gruppedeltagerne beslutter selv, hvad de vil lave sammen. Der er mange muligheder, aktiviteter i naturen, fisketur eller bowling er bare nogle få eksempler. Det sociale samvær og aktiviteterne skal være med til at give fornyet energi og livslyst.

Som frivillig tovholder for en gruppe bliver du inddraget i planlægningen og får stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger din frivillige indsats.

Vi forventer at du:

  • har et personligt overskud
  • har livserfaring og lyst til at gøre noget for andre
  • kan li' den aktive tilgang til projektet
  • både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre frivillige i et team

Vi tilbyder:

  • et spændende og givende frivilligt arbejde
  • stor medindflydelse
  • relevante kuser
  • at du bliver en del af en organisation der er i udvikling
  • nye netværk

Kontakt os via formularen 'kontakt forening'

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 12.09.19
  • Udløb: 31.12.19
Andre jobs fra organisationen: