• Banker dit hjerte for massagefaget?

  • Er du god til at lede, koordinere og tage initiativ?

  • Ønsker du at gøre en forskel for socialt udsatte?

WeShelter søger en frivillig koordinator til vores massører, som frivilligt tilbyder massage til hjemløse, som bor på herberg og psykisk sårbare, som kommer på vores væresteder. 

Vi søger en koordinator som er:

  • Dygtig til at lede, koordinere og planlægge eller som gerne vil lære det.

  • Ønsker at indgå i et team og samarbejde med vores anden koordinator.

  • Har en massage- eller afspændingsfaglig uddannelse og nogen erhvervserfaring.

  • Kan se sig selv være frivillige i 1 år og  bruge 2-3 timer om ugen.

  • Kan bevare overblik og humør når tingene ikke går som planlagt.

  • Er omsorgsfuld og konstruktiv, når de frivillige massører har brug for sparring eller hjælp til de udfordringer der kan opstå i deres frivillige arbejde med udsatte mennesker.

  • Evt. også har lyst til at blive tilknyttet som massør på et af stederne og dermed få hands-on erfaring. 

Som frivillig koordinator i WeShelter får du et udfordrende og fagrelevant frivilligt arbejde.  WeShelter tilbyder interne kurser, faglige oplæg og vidensdeling i massørgruppen og med de øvrige frivilligkoordinatorer i WeShelter.  Som frivillig i WeShelter vil du opleve et netværk af både massører, gældsrådgivere, netværksvenner og madklubber, der sammen kæmper for at højne livskvaliteten for målgruppen.

Igennem din rolle som koordinator får du mulighed for at styrke dine ledelsesevner, og du får sammen med den anden massagekoordinator ansvaret for, at de frivillige massører oplever et givende og positivt frivilligmiljø.

Din rolle som koordinator:

I rollen som koordinator er du en del af en gruppen på pt. 12 massører, som alle er frivillige på et af vores herberg eller væresteder.

Du bliver tovholder på vores 2 væresteder Pegasus og NABO-center Amager, og vil stå for samarbejdet med personalet på stederne.  Du får samtidig ansvaret for ansættelsessamtaler med nye massører for at sikre, at de er personligt og fagligt kvalificerede til jobbet som frivillig massør på et af værestederne.

Sammen med din medkoordinator har I det overordnede ansvar for frivilliggruppen i forhold til ledelse og motivation, afholdelse af netværksmøder hvert kvartal og løbende kommunikation med projektlederen på Fællessekretariatet. 

Om massageordningen:

Massageordningens formål er at skabe et frirum for brugerne af de socialpsykiatriske væresteder, hvor de kan få en rolig pause og udvikle en større kropsbevidsthed. Du vil blive klædt godt på til opgaven gennem et introduktionskursus, oplæring og sparring med projektlederne og den anden koordinator samt løbende opkvalificerende kurser inden for ledelse af frivillige samt frivillighedens muligheder og udfordringer i arbejdet med WeShelters målgrupper.  

Som massør i WeShelter arbejder du blandt en engageret personalegruppe, frivillige ildsjæle og søde og taknemmelige brugere og beboere. 

Der er mange forskellige brugergrupper på institutionerne. Typisk er deres liv præget af psykisk lidelse, svage sociale netværk og/eller hjemløshed. Nogle har ligeledes misbrug. Som du nok allerede ved eller kan forestille dig, er massage en fantastisk måde at hjælpe psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker på. Massagen giver ro og nærvær, løser op for fysiske og psykiske spændinger og lindrer smerter, stimulerer sanserne og giver større kropsbevidsthed. Brugerne på stederne er for manges vedkommende også mennesker, der har store ar på sjælen, og det kræver noget særligt at vores frivillige massører. 

Om organisationen:

WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud og har eksisteret som en social hjælpeorganisation siden 1893. Vi hjælper hjemløse, socialt udsatte, psykisk syge og ensomme mennesker med at bruge deres ressourcer til at realisere deres drømme. Det gør vi blandt andet gennem herberger og væresteder for målgruppen og projekter, der øger livskvaliteten som fx massageordningen. 

Med i WeShelter Kollegiet Gl. Køge Landevej, RG60 og Cafe Klare samt værestederne er NABO-center Amager og Pegasus. Der udover har vi massage på Misbrugscenteret på Forchhammersvej på Frederiksberg. 

Er du blevet nysgerrig på jobbet eller ved du allerede nu, at det er lige noget for dig? Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv, din uddannelse, dine erfaringer med målgruppen og din motivation for at være koordinator for de frivillige massører. Har du spørgsmål kan du kontakte så kontakt os. Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Opdateret den: 01.10.18
  • Udløb: 01.11.18

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Førstehjælp og samaritter, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: WeShelter

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: