WeShelter søger en frivillig koordinator til vores massører, som frivilligt tilbyder massage til hjemløse, som bor på herberg og psykisk sårbare, som kommer på vores væresteder.

 

Om massageordningen:

Massageordningens formål er at skabe et frirum for brugerne af de socialpsykiatriske væresteder, hvor de kan få en rolig pause og udvikle en større kropsbevidsthed. Du vil blive klædt godt på til opgaven gennem et introduktionskursus, oplæring og sparring med projektlederne og den anden koordinator samt løbende opkvalificerende kurser inden for ledelse af frivillige samt frivillighedens muligheder og udfordringer i arbejdet med WeShelters målgrupper.  

Som massør i WeShelter arbejder du blandt en engageret personalegruppe, frivillige ildsjæle og søde og taknemmelige brugere og beboere. 

 

WeShelters institutioner og herberger

Der er mange forskellige brugergrupper på vores institutioner og herberger. Typisk er deres liv præget af psykisk lidelse, svage sociale netværk, ensomhed og/eller hjemløshed. Nogle har ligeledes misbrug. Som du nok allerede ved eller kan forestille dig, er massage en fantastisk måde at hjælpe psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker på. Massagen giver ro og nærvær, løser op for fysiske og psykiske spændinger og lindrer smerter, stimulerer sanserne og giver større kropsbevidsthed. Brugerne på stederne er for manges vedkommende også mennesker, der har store ar på sjælen, og det kræver noget særligt at vores frivillige massører. 

 

Din rolle som koordinator:

Du bliver tovholder på vores 2 væresteder Pegasus og NABO-center Amager, og vil stå for samarbejdet med personalet på stederne.  Du får samtidig ansvaret for ansættelsessamtaler med nye massører for at sikre, at de er personligt og fagligt kvalificerede til jobbet som frivillig massør på et af værestederne.

Sammen med din medkoordinator har I det overordnede ansvar for frivilliggruppen i forhold til ledelse og motivation, afholdelse af netværksmøder hvert kvartal og løbende kommunikation med projektlederen på Fællessekretariatet.

 

Vi søger derfor en koordinator som:

  • Er dygtig til at lede, koordinere og planlægge eller som gerne vil lære det.

  •  gerne over 25 år.

  • Har en massage- eller afspændingsfaglig uddannelse.

  • Ønsker at indgå i et positivt samarbejde med vored anden koordinator, personalet på institutionerne og sekretariatet i WeShelter, 4 årlige netværksmøder for frivilige massører.

  • Kan se sig selv være frivillige i 1 år og  bruge ca. 2-3 timer om ugen.

  • Kan bevare overblik og humør når tingene ikke går som planlagt.

  • Er omsorgsfuld og konstruktiv, når de frivillige massører har brug for sparring eller hjælp til de udfordringer der kan opstå i deres frivillige arbejde med udsatte mennesker. Herunder planlægge 3 årlige netværskmøder for de frivillige masører

  • Evt. også har lyst til at blive tilknyttet som massør på et af stederne og dermed få hands-on erfaring. 

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende fagrelevant frivilligt arbejde, hvor du er med til gør en konkret forskel for brugerne på vores institutioner.
  • Et fællesskab med andre engagerede frivillige og medkoordinaor og løbende sparring på dit frivillige arbejde – vi støtter dig altid som frivillig i WeShelter.
  • Et indblik i det sociale arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
  • Obligatorisk introkursus, der klæder dig på til dit frivillige arbejde og opkvalificerende fyraftensmøder om fx misbrug og hjemløshed.
  • Dokumentation for dit frivillige arbejde efter et år

 

 

 

Om WeShelter 

WeShelter er et ambitiøst fællesskab af samarbejdende sociale tilbud, som består af en række hjemløseboformer og socialpsykiatriske væresteder i København.

WeShelters kerneopgave er at skabe rum og give ly (Shelter) til samfundets mest udsatte mennesker. Den opgave bestræber vi os på at løfte i fællesskab og samarbejde (We).

 

Er du blevet nysgerrig på jobbet eller ved du allerede nu, at det er lige noget for dig? Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv, din uddannelse, dine erfaringer med målgruppen og din motivation for at være koordinator for de frivillige massører. Har du spørgsmål  så kontakt os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Sundhed og førstehjælp, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: WeShelter
  • Opdateret den: 20.03.19
  • Udløb: 30.04.19
Andre jobs fra organisationen: