Vi har brug for dig som mentor i MentorNet Roskilde - en del af Dansk Flygtningehjælp

Kan du finde et par timer om ugen i din hverdag?

Har du lyst til at være en afgørende årsag til at en yngre flygtning bliver godt integreret i Roskilde?

Så vær med i MentorNet Roskilde!

Vi har lige nu mange yngre flygtninge, som venter på en mentor. Du bliver matchet med en flygtning, der passer til dine kompetencer, og som du kan hjælpe med f.eks.

  • At blive bedre til dansk 
  •  Vejledning om uddannelse og arbejde
  • At inspirere til at lære danskere at kende

I mødes minimum en eftermiddag hver 14. dag. En stor del af mentoropgaven handler om at skabe en god kontakt og få opbygget et tillidsfuldt forhold, så menteen bliver tryg ved dig og beder dig om hjælp til de ting, han/hun har svært ved. Det kan være at undersøge uddannelsesmuligheder, hjælpe med at finde jobannoncer og skrive ansøgninger/CV.  Hvis du har tid og lyst kan du også hjælpe med kontakt til myndigheder o.lign.

Som frivillig får du støtte fra en kontaktperson, adgang til kurser og møder med andre mentorer. Der er også mulighed for supervision. Du forpligtiger dig til at støtte den unge min. et halvt år, men tit udvikler det sig til et længerevarende venskab.

Som mentor hos  MentorNet Roskilde - en del af Dansk Flygtningehjælp modtager du nyhedsbreve, du får tilbud om kurser og temadage, og du kan altid hente støtte og inspiration i netværket hos en professionel konsulent i DFH. I arbejdet som mentor har du tavshedspligt.

I 2017 modtog MentorNet Roskilde Roskilde kommunes Integrationspris.

Vi hører meget gerne fra dig, så skriv  lidt om dig selv, hvorefter vi vil kontakte dig. Vi har både brug for mænd og kvinder.

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 26.12.18
  • Udløb: 29.12.19
Andre jobs fra organisationen: