Til vores skønne butik i Rødovre søger vi nu flere frivillige, som har en forkærlighed og interesse for elektronik og som kan afse nogle timer om ugen til at teste forskellige el-artikler såsom lamper, køkkenmaskiner, radioer osv.

Vi tilbyder følgende oplevelser:

  • Mulighed for at blive en del af et velfungerende og hyggeligt fællesskab med andre frivillige
  • En sjov fritidsbeskæftigelse
  • Hygge og humor mens vi arbejder
  • Sikre at vores kunder altid køber en vare af høj kvalitet
  • Indflydelse og medbestemmelse på den videre udvikling af butikken

Om dig:

  • Du har et positivt væsen og har overskud til at gøre en praktisk indsats som bidrager til at hjælpe andre
  • Din alder spiller ingen rolle, blot du kan lide at samarbejde med andre
  • Du skal kunne tale og forstå dansk
  • Du har flair og interesse for elektronik (man behøves ikke at være uddannet elektriker)
  • Du er mødestabil

Hvor meget tid skal skal du bruge:

Som frivillig arbejder man typisk fra 3-4 timer om ugen, hvilket svarer til en vagt (nogle har flere vagter, men dette er absolut ikke et krav).

Vi søger primært til mandag, tirsdag eller torsdag i intervallet kl. 10-14 eller kl. 14-17.

Bemærk at jobbet som frivillig er ulønnet (men det kan være nyttigt på et CV, hvis man stadig er erhvervsaktiv).

Har du lyst til at høre mere om at være frivillig i genbrugsbutikken på Rødovrevej, så kontakt vores butiksleder Iben Rohde via kontakt mail nedenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 05.01.19
  • Udløb: 07.07.19
Andre jobs fra organisationen: