Efter vi er flyttet til nye lokaler er der flere spændende opgaver end hænder, så vi søger nu efter frivillige, som vil være en del af vores "handyman-sjak".

Opgaverne er varierende, men vil bla. være følgende:

  • Småreparationer af møbler og lign. effekter
  • Mindre opgaver i butikken f.eks. ophæng af hylder osv.
  • Stille møbler frem i butikken og hjælpe med opstilling i vores møbelafdeling
  • Tømning af tøjcontainere
  • Bortskaffelse af affald (affaldsdepot ved butikken og kørsel til genbrugsplads)

Vi tilbyder følgende oplevelser:

  • Mulighed for at blive en del af et velfungerende og hyggeligt fællesskab med andre frivillige - der er mere end 60 frivillige, så rig mulighed for at være lære nye mennesker at kende
  • En sjov fritidsbeskæftigelse
  • Sociale arrangementer som julehygge, skovture, nytårsfest mm.
  • Hygge og humor mens vi arbejder
  • Arbejdsredskaber som elektrisk palleløfter, sækkevogne, trailer osv.
  • Værksted samt værktøj
  • Vi sørger naturligvis for en god introduktion til butikken og dine kollegaer
  • Mulighed for at tilrettelægge opgaverne efter dine muligheder
  • Lækkert personalerum og køkken

Om dig:

  • Du kan tage fat, da nogle af opgaverne indebærer håndtering af tungere ting (vi har dog mange forskellige hjælpemidler, så vi ikke kommer galt afsted)
  • Du har hænderne skruet godt på
  • Du har et positivt væsen og har overskud til at gøre en praktisk indsats som bidrager til at hjælpe andre
  • Din alder spiller ingen rolle, blot du kan lide at samarbejde med andre
  • Du skal kunne tale og forstå dansk
  • Faglig baggrund er uden betydning, så længe du har lyst til at være en aktiv del af holdet
  • Du er mødestabil
  • Du må gerne have kørekort til kat. B, men det er ikke et krav 

Hvor meget tid skal du bruge:

Som frivillig arbejder man typisk fra 3-4 timer om ugen, hvilket svarer til en vagt (nogle har flere vagter, men dette er absolut ikke et krav).

Vi søger primært til mandag, tirsdag eller torsdag i intervallet kl. 10-14 eller kl. 14-17.

Bemærk at jobbet som frivillig er ulønnet (men det kan være nyttigt på et CV, hvis man stadig er erhvervsaktiv). Man kan også komme i praktikforløb, såfremt man er studerende eller arbejdssøgende.

Har du lyst til at høre mere om at blive en del af "sjakket" i genbrugsbutikken på Rødovrevej, så kontakt vores butiksleder Iben Rohde via kontakt mail nedenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 05.01.19
  • Udløb: 07.07.19
Andre jobs fra organisationen: