Ventilen Danmark søger frivillige til vores faglige udvalg. 

I udvalget sørger vi for at sikre fagligheden i Ventilens arbejde med at gøre ungdommen mindre ensom.
Vi ser nærmere på redskaber som vores samtaleguides og henvisningslister, dykker ned i den årlige dokumentationsrapport og er med at øge udbyttet af supervision i vores 23 landsdækkende tilbud.
Udvalget fungerer som sparringspartner for de andre udvalg og for Ventilen Danmarks bestyrelse vedr. faglige spørgsmål. Desuden holder vi os opdateret på, hvad der rører sig inden for vores faglige felt om bl.a. unge, ensomhed og mistrivsel.

Har du lyst til at arbejde med organisatorisk-, fagligt- og opkvalificeringsarbejde, så er Ventilen Danmarks faglige udvalg måske noget for dig.

Som frivillig opnår du:  

  • Erfaring med arbejdet i en national organisation 
  • At indgå i en frivilliggruppe der har fokus på fællesskab, åbenhed og hvor der ikke er langt fra idé til handling
  • Medansvar for konkrete arbejdsopgaver
  • Personlig og faglig udvikling som du kan bruge i dit resterende hverdags- og arbejdsliv
  • Sociale nationale arrangementer med andre frivillige

Fagligt udvalg er hører under Lokalkomitéen, der sørger for kontakt og trivsel hos lokale frivillige og tilbud. Lokalkomitéen kan forstås som en form for bestyrelse for de frivillige, hvor den almene bestyrelse sidder med opgaver som økonomi og politik. I Ventilens faglige udvalg vil der være fokus på konkrete opgaver og aktiviteter, samarbejde og et godt socialt arbejdsmiljø.
Du vil få stor frihed ud fra de opstillede rammer og hvad du gerne vil arbejde med. 

Det er en fordel, hvis du er under eller har færdiggjort en fagrelevant uddannelse og eller har erfaring med arbejdet med sårbare unge

Vi forventer, at du:

  • Brænder for at gøre en forskel for de unge, der føler sig ensomme
  • Vil arbejde for vores formål, vision og strategi med de andre udvalgsfrivillige
  • Er motiveret for at deltage i 5-6 møder årligt i hele Danmark, med forberedelse og evt. hjemmearbejde mellem møder (Man kan være frivillig i hele landet og får refunderet transport)

Om Ventilen: 

Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Vi driver tilbud landet over for unge, der føler sig ensomme, og derudover arbejder vi for at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge.

Det er unge frivillige over hele landet, der driver Ventilens tilbud. I alt bidrager ca. 275 frivillige til skabe hyggelige, sjove og rummelige fællesskaber i Ventilens lokale tilbud. Derudover arbejder en del af Ventilens frivillige i bestyrelsen, i udvalg og arbejdsgrupper eller med at holde oplæg og skabe debat om ungdomsensomhed.
Ventilen Danmark arbejder ud fra de fem værdier: tillid, nærvær, ansvarlighed, udvikling og frivillighed.

Læs mere om Ventilen og fagligt udvalg på ventilen.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Mød Nadja som er frivillig hos Ventilen i Aarhus klik her




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København K
  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp, Øvrige
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Ventilen
  • Opdateret den: 10.07.24
  • Udløb: 06.01.25
Andre jobs fra organisationen: