SheZone søger svømmeinstruktører til vores svømmehold for både piger (7-16 år) og kvinder (16+ år). Vores hold er inddelt i tre nievauer fra begynder til øvet. Vi søger dig, der har lyst til at lære fra dig, motiveres af at undervise og ønsker at gøre en forskel for de kvinder og piger, som normalt ikke er en del af idræts- og foreningslivet.
Jobbet: Som svømmeinstruktør i SheZone, vil du have ansvaret for at planlægge, udvikle og undervise i svømning. Du vil blive koblet på en af vores fire svømmehaller og indgå i et fast team. Du vil undervise minimum én gang hver anden uge, men med mulighed for flere vagter. Du vil blive en del af et idrætsfællesskab, der gør en kæmpe forskel for piger og kvinder og skaber rammer, hvor alle trygt har mulighed for at dyrke idræt. I SheZone skaber vi frihed til bevægelse.
Er du fyldt 18 år, har du også mulighed for at blive livredder!
Tid og sted: Vi underviser i fire forskellige svømmehaller i København, og du kan vælge at undervise fast hver anden fredag, lørdag, søndag eller mandag i én af hallerne. Det er også muligt at være vikar.
Vi forventer:
Det er en fordel hvis du har erfaring med svømning og/eller undervisning, men det er ikke et krav.
Vi kan tilbyde dig:
Gode oplevelser, smil og anerkendelse for din indsats, fordi du gør noget helt særligt for piger og kvinder i foreninger
Hvem er vi?
SheZone er en idrætsforening, der skaber rammerne for at alle piger og kvinder – uanset baggrund – har mulighed for at dyrke idræt. SheZone er en social forening med fokus på bevægelse, fællesskab og udvikling, der arbejder for at inkludere foreningsuvante og udsatte piger i foreningslivet. Vi tilbyder foreningshold til både piger og kvinder på Nørrebro, Tingbjerg og Valby.
Kontakt os endelig for mere information.
- Vi glæder os til at høre fra dig og tage godt imod dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.