Reden Genbrug på Istedgade 57 er en af Danmarks  mest travle og spændende genbrugsbutikker. Her er alle slags frivillige, og der kommer store mængder tøj, ting og sager ind hver dag.

Butikken har åbent fra kl. 12-17 på hverdage, undtagen tirsdag. Men vi kunne vældig godt tænke os frivillige til et nyt tirsdagshold - kunne det være noget for dig? Ellers kan vi også sagtens bruge en hjælpende hånd de andre dage. 

Har du lyst til , at give os noget af din tid, så kan vi give dig masser af udfordringer samt hyggelige og sjove timer sammen med gode frivillige kollegaer.

Opgaverne er mange, og du behøver ikke nødvendigvis have erfaring med genbrug på forhånd. Vi skal nok lære dig at sortere og prissætte tøj.

Du er til gengæld mødestabil og kan engagere dig minimum et halvt år.

Du bliver en del af et stort team af frivillige i både vores Reder og i Reden Genbrug i Aalborg og Odense.

Kontakt os via formularen 'kontakt forening', hvis du har lyst til at høre mere.

Vi glæder os til at se dig!

Overskuddet fra genbrugsbutikken går til KFUKs Sociale Arbejde rundt om i landet og er med til at forbedre vilkårene for nogle af vores  allermest udsatte mennesker i samfundet. Blandt andet handlede kvinder, kvinder med misbrug og i prostitution, der kommer i Rederne. 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: KFUKs Sociale Arbejde - Det er os med Rederne...

Info om organisationen:

KFUKs Sociale Arbejde - Det er os med Rederne...
  • Opdateret den: 10.01.25
  • Udløb: 30.06.25
Andre jobs fra organisationen: