VIL DU GØRE EN FORSKEL FOR ET FLERSPROGET BARN?

I indsatsen 2 Timer om Uge hjælper vi flersprogede børn i alderen 3-8 år sprogligt, kulturelt og socialt, så de kan få en bedre skolegang og bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hvorfor?

Børnene har dansk som andetsprog. En del af dem er flygtninge, men størsteparten er født i Danmark. Fælles for dem alle er, at de har brug for at styrke deres danske sprog og lærer det danske samfund bedre at kende.  

Hvordan?

Børnene mødes med dig en gang om ugen i to timer, hvor I kan lege, læse billedbøger eller gå tur sammen. Det er altså helt op til dig og barnet hvad I vil lave, så længe du hele tiden har fokus på, at barnet lærer at bruge det danske sprog. Barnet får din fulde opmærksomhed og lærer derved at udtrykke sig godt og flydende på dansk. Barnet lærer også om dansk kultur og levevis ved at være sammen med dig.

Hvem er du?

Din baggrund er underordnet. Du kan være studerende, pensionist eller stadig på arbejdsmarkedet, det vigtigste er, at du har overskud, engagement og lyst til at dele ud af din erfaring og fortrolighed med dansk sprog, hverdagsliv, samfundsforhold, kultur og meget mere.

Vi forventer, at du:

  • Taler flydende dansk
  • Kan være frivillig i minimum 6 måneder

Vi har ansat en projektleder med kontor i Odense, som du mødes med. Hun kender de børn, der trænger til at få en frivillig tilknyttet, og hun matcher jer. Du kan til hver en tid spørge hende til råds, hvis du skulle være i tvivl om noget. Hun arrangerer kurser og sammenkomster for de frivillige og for alle, der er tilknyttet 2 Timer om Ugen, børn og voksne.

Kontakt os via formularen 'kontakt organisation'

Vi glæder os til at høre fra dig. 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor og voksenven, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: 2 Timer om Ugen

Info om organisationen:

2 Timer om Ugen
  • Opdateret den: 28.06.22
  • Udløb: 22.12.22