Mad er en vigtig faktor, ikke mindst når det næste måltid mad ikke er givet. Hver dag serverer Kirkens Korshær mad, for Odenses socialt udsatte borgere. Det er med til at gøre livet og hverdagen lidt lettere. For “uden mad og drikke, duer helten ikke”. Man skal kunne være stærk, og det kræver kræfter at være socialt udsat. Hos Kirkens Korshær kan du hjælpe mennesker til at få fornyet energi, lidt flere kræfter og mod på livet, når de bydes indenfor til god mad, og et fællesskab at være i. Kan du lide at lave mad, og kan se dig selv i ovenstående, er det dig vi søger.

I varmestuen serverer vi hver dag, et varmt måltid mad for varmestuen gæster, ca. 35/40 personer. Maden er solide traditionelle danske retter, gerne med sovs og kartofler.

Varmestuens brugere, er mennesker der lever på kanten af samfundet - udsatte og sårbare mennesker med svære sociale, psykiske og økonomiske problemer. Misbrug, fattigdom, ensomhed. Vi møder vi mennesket med omsorg, nærvær, og respekt.

Har du lyst til at gøre en forskel for “gadens helte”, så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Hvad skal jeg kunne som frivillig?

  • Kunne se dig selv i arbejdet min. 1 år frem.
  • Kunne afsætte ca. 5 timer ugentlig kl. 8.30 - 13.30. (en hverdag)
  • Kunne lide at lave mad, eller have lyst til at lære at lave mad til mange mennesker
  • være venlig og imødekommende
  • have ordenssans og være omhyggelig med hygiejnen
  • arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livs- og menneskesyn og møde andre mennesker med respekt
  • samarbejde og bidrage til et godt arbejdsmiljø med frivillige og ansatte


Hvad får jeg som frivillig?

  • tilfredsstillelsen ved at udføre meningsfyldt arbejde til gavn for andre
  • personlig udvikling i mødet med andre mennesker og miljøer
  • viden om sociale og menneskelige vilkår i Danmark
  • fællesskab med brugere, andre frivillige og ansatte
  • sjove og lærerige oplevelse
  • såfremt du har brug for dokumentation af dit frivillige arbejde, kan lederen af arbejdsstedet skrive en udtalelse
  • Opdateret den: 09.11.18
  • Udløb: 31.12.18

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Café og værested, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Kirkens Korshær

Info om organisationen:

Kirkens Korshær

Tunge tanker skal deles - dem skal du ikke være alene med!Hos os i Sct. Nicolai Tjenesten lytter vi interesseret til hvad brugeren har at fo...

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: