...så er DFUNKs dansehold for piger i Aarhus måske noget for dig!

DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom – har i 2016 startet et dansehold. Danseholdet har til formål at skabe socialt netværk på tværs af kulturer, samt bygge bro til dansemiljøet i Aarhus. Vi bruger dansen som middel til at skabe et fællesskab omkring netop dét at være pige, og åbne op for dialogen om hvad det betyder. Derudover er dans er en god måde at kulturudveksle på - gennem grin, god musik, forskellige nationaldanse og ture til koncerter, forestillinger eller danseevents. 

  • Danseholdet er en pigeklub for unge piger og kvinder mellem 16 og 30 år med og uden flygtningebaggrund. 
  • Vi danser forskellige stilarter på et niveau hvor alle kan være med.
  • Vi har bl.a. danset hiphop, vestafrikansk dans, mavedans, palæstinensisk dabke, iransk folkedans og vi har blandet stilarterne.  
  • Holdet er for alle piger, der kan lide at danse – det vigtigste er, at vi har det sjovt!

Hvad skal du?  
Som frivillig vil du være medansvarlig for afviklingen af den ugentlige træning, som foregår i Ungdomskulturhuset på Knudrisgade. Undervisningserfaring er ikke nødvendigt. Det handler mere om at danse sammen, end om hardcore koreografi. Det forventes, at du vil være initiativrig og hjælpsom i forhold til at inddrage alle på holdet og skabe en god stemning. Vi i planlægningsgruppen mødes ca. 1 gang hver anden månede og planlægger de næste danseforløb.

Du får: 

  • Sjove og anderledes danseoplevelser
  • Muligheden for at lære piger fra hele verden at kende
  • Erfaring med at planlægge, organisere og lede et projekt
  • Mulighed for særlige ansvarsområder (økonomi, koordinering, trivsel)
  • Indblik i Danmarks største humanitære NGO, Dansk Flygtningehjælp
  • Og masser af dans og musik! 

Lyder det som noget for dig? 
Eller vi du gerne høre mere, før du beslutter dig? Du er velkommen til at skrive til os, så aftaler vi et møde i Århus.  

DFUNKs dansehold for piger er er hver anden tirsdag kl 17-18.30 i Ungdomskulturhuset på Knudrisgade 5, 1. sal, 8000 Aarhus C.
 

Hvem er DFUNK?  
DFUNK er Dansk Flygtningehjælp Ungdom, en forening af unge der arbejder for flygtninge i Danmark og internationalt. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område og for at skabe bedre levevilkår for flygtninge der skal etablere en ny tilværelse i Danmark. 

Hvis du vælger at engagere dig som frivillig, forventer vi at du melder dig ind i DFUNK. Det koster 100,- om året. Som medlem er du forsikret i forbindelse med det frivillige arbejde, du kan deltage i DFUNKs og Dansk Flygtningehjælps kurser, og du modtager et månedligt nyhedsbrev. 

  • Opdateret den: 30.10.18
  • Udløb: 30.11.18

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aarhus C
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: