Frivillige søges til at hjælpe medborgere med digital livshistorie

Frivilligcenter Fredericia ønsker i samarbejde med Fredericia Kommune at etablere livshistorie-caféer til brug for borgerne i Fredericia, så borgere kan få hjælp til at få bevaret minder og livshistorie til glæde for sig selv og pårørende. Derfor søges der frivillige, der kan hjælpe medborgere med systemet 'Min Livshistorie'.

De frivillige vil blive undervist af konsulenterne i 'Min Livshistorie', så de bliver "superbrugere" i systemet og kan hjælpe borgerne i livshistorie-caféerne.

Vi forestiller os livshistoriecaféer 1-2 gange om måneden, men det er noget, de frivillige skal være med til at sætte rammerne for.

De frivillige vil bl.a. kunne hjælpe med at oprette borgere i systemet samt selve brugen af systemet herunder at sætte video, billeder og tekst til værdifulde minder, der ønskes gemt.

Om Min Livshistorie:

Min Livshistorie er et lukket digitalt system, hvor du ejer alle dine minder, og uden nogener for reklamer eller lign. Du kan oprette, udbygge, genkalde og gemme dine livshistorier i billeder, lyd, video og tekst, til glæde for dig selv og dine nærmeste i generationer. Du kan dele din livshistorie med dem, du holder af, ligesom du kan definere, hvem der må se hvad.

Min Livshistorie er et kommunikationsredskab, der hjælper med at bevare dinentitet hele livet igennem. Grundstenen i ensentitet, selvforståelse, er et vigtigt omdrejningspunkt for samværet med familie og venner, og samtidig et rigtig godt redskab for evt. plejepersonale på aktivitets- og plejecentre, når/hvis den tid kommer.

Dine livshistorier er vigtige at få gemt, før de bliver glemt. Med historien samlet ét sted "lige ved hånden" bliver Min Livshistorie et enestående afsæt for at skabe og udbrede små og store stjernestunder.

Man kan rigtigt meget med Min Livshistorie, og det uanset alder og teknisk kunnen. Min Livshistorie er for alle, der gerne vil fortælle og dele deres historier. Der er derfor, vi hedder Min Livshistorie, for fokus er på borgeren og de gode fortællinger.

  • Opdateret den: 02.10.18
  • Udløb: 02.04.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Fredericia
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Café og værested, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Fredericia

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: