SheZone søger livreddere til vores svømmehold. Du vil blive en del af et fællesskab, der gør en kæmpe forskel for foreningsuvante piger og kvinder, og hvor alle brænde for at være en del af fællesskabet og skabe muligheder for, at vores medlemmer kan lære at svømme.

Jobbet:

Som livredder i SheZone vil du få ansvaret for svømmernes sikkerhed i samarbejde med foreningens svømmeinstruktører. Dine opgaver vil primært være at byde velkommen, observere svømmebassinet og hjælpe til med at vores regler for sikkerhed bliver overholdt. For at blive livredder skal du bestå en livredderprøve. Prøven kan du få af os og vi hjælper dig gerne med træningen! :-)

Prøven indeholder følgende:

  • Introduktion til anlæggets sikkerhed
  • Udspring fra bassinkant, 50 meter svømning med hovedet over vand, maksimal tid: 1 min. og 30 sek. Derefter 150 meter fri svømning
  • To på hinanden følgende dyk fra vandtrædning til bassinbund efter bjærgedukke
  • Et frigørelsesgreb efterfulgt af 10 m bjærgning af uroligt medie
  • Et frigørelsesgreb efterfulgt 25 m bjærgning af roligt medie
  • Udspring fra bassinkant med skrådyk efter bjærgedukker på bassinets dybe ende efterfulgt af optagning af medie på bassinkant og klargøring til genoplivning
  • Træning af førstehjælp

Som livredder er det også muligt at undervise.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et BOOST på dit CV
  • Nye, sjove og inspirerende udfordringer, hvor du udvikler dig selv og dine ideer
  • Frivilligbevis, når du har været frivillig i mindst 20 timer
  • Udtalelse og anbefaling, når du har været frivillig hos os et år
  • Omkostningsgodtgørelse, kursus og kompetenceudvikling
  • Muligheden for at gøre en forskel og noget meningsfuldt for piger og kvinder
  • Medindflydelse og ansvar
  • Gode oplevelser, smil, anerkendelse og kram for din indsats, fordi du gør noget helt særligt for piger og kvinder i foreningen 

Tid og sted:

Vi har svømmehold i hhv. Hillerødgade bad og hal (lørdag og søndag eftermiddag), Tingbjerg svømmehal (fredag aften), Sankt Annæ (lørdag eftermiddag) og Kirsebærhaven (mandag aften). Du vil blive en del af et team, hvor I underviser og er livredder hver anden uge. 

Hvem er vi?

Idrætsforeningen SheZone skaber rammerne for, at alle piger og kvinder - uanset baggrund - har mulighed for at dyrke idræt. SheZone er en inkluderende forening med fokus på bevægelse, fællesskab og udvikling. Vi er i alt 50 frivillige og ca. 400 medlemmer, hvor størstedelen har anden etnisk baggrund end dansk.

Kontakt os endelig for mere information.
- vi glæder os til at høre fra dig og tage godt imod dig! :-) 

 

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: SheZone

Info om organisationen:

SheZone

  • Opdateret den: 27.08.20
  • Udløb: 31.10.20
Andre jobs fra organisationen: