HVAD ER GAME? 

GAME er en non-profit organisation, der arbejder for at skabe sociale forandringer hos børn og unge. Det sker gennem gadeidræt og gadekultur i boligområder, asylcentre og i gadeidrætshuse i København, Viborg, Esbjerg & Aalborg. Alle aktiviteter er drevet af unge mennesker.

En Playmaker er en frivillig i GAME. Som Playmaker i GAME Girl Zone står du i spidsen for et fedt idrætsfællesskab for piger i alderen 8-12 år.Her er fokus på at få en god oplevelse med idræt, venskaber og fællesskab.

Du kommer gennem en playmakeruddannelse, som består afto weekend-camps fordelt over et år. På hver camp kan du vælge kurser inden for din yndlingsinteresse: fx at organisere aktiviteter i din lokale GAME zone, lave events eller blive træner. Du modtager et Playmakerbevis, når du har gennemgået uddannelsen. Som Playmaker forventes det, at du kan afsætte ca. 3 timer om ugen i minimum 15 uger. Du skal være min. 16 år.

HVAD LAVER EN PLAYMAKER I GAME GIRL ZONE? 

  • Gør en forskel unge piger i alderen 8-12 år i GAME Streetmekka København
  • Organiserer skiftende, ugentlige aktiviteter i en lokal GAME zone
  • Planlægger og udfører lokale events for unge piger
  • Er en positiv rollemodel, der skaber rammerne for et trygt og sjovt fællesskab for unge piger

HVAD FÅR DU UD AF AT BLIVE PLAYMAKER? 

  • Uddannelse inden for områder som eventplanlægning, trænerrollen, og konflikthåndtering
  • Mulighed for at være en del af en succesfuld organisation i rivende udvikling
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer i et miljø, der er åbent for selvstændighed og nye innovative idéer
  • Fantastiske oplevelser sammen med ligesindede frivillige og unge sportsinteresserede

Kontakt os via formularen 'kontakt organisation' 

Vi glæder os til at høre fra dig 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter, Sundhed og førstehjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: GAME Denmark

Info om organisationen:

GAME Denmark
  • Opdateret den: 14.04.21
  • Udløb: 08.08.21
Andre jobs fra organisationen: