Hvad er Pigeklubben Rosenhøj?

Pigeklubben Rosenhøj er et frirum for 4.-5. klasses piger. Vi arrangerer udflugter, madlavning, spil, leg og kreative udfordringer med det formål at give pigerne den selvtillid, opmærksomhed og ikke mindst den støtte, som de fortjener for at komme godt gennem deres ungdom og ikke mindst komme godt på vej ind i deres voksenliv. Vores mål med pigeklubben er at give pigerne selvtillid og lære dem at tro på sig selv og deres evner, og det forsøger vi at opnå gennem succesfulde aktiviteter.

Vi behøver din kvindelige hjælp, da vi lige nu ikke har nok hænder til at tage hånd om de mange unge piger, som kommer for at være en del af samværet i pigeklubben.

Hvor og hvornår?

Nabohuset, Rosenhøj 29, 8260 Viby J
Hver torsdag fra 16-18

Hvad får du ud af at være med?

Pigeklubben Rosenhøj er en del af Ungdommens Røde Kors Aarhus, og du vil derfor blive en del af et stort, socialt og ikke mindst ungt netværk bestående af mere end 300 engagerede unge, som mødes til dialogmøder og sociale begivenheder som f.eks. vores egen fredagsbar; Frivillig Fredag.

Som en del af Ungdommens Røde Kors vil du også have muligheden for at deltage i relevante kurser med forskellige temaer.

Du beriger din egen tilværelse, idet du er med til at hjælpe og sætte et godt præg på unge piger, som til dagligt kan have udfordringer i hverdagen.

Du kan bruge dit engagement i klubben til at styrke dine fagligheder og kompetencer.

Du vil møde mange unikke og fantastiske piger, både i form af andre unge fra Ungdommens Røde Kors, som dig selv, men også i form af de piger, som kommer i klubben.  

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, du altid møder op med en positiv indstilling og et frisk og energisk humør, da Pigeklubben overordnet set handler om at dele ud af det overskud, man selv har og kan være en inspiration for de piger, som møder op i klubben.

Du skal kunne deltage i de møder, som vi af og til har, så vi sammen kan snakke om eventuelle problemer eller idéer til klubben.

Derudover, ser vi gerne, du så ofte som muligt møder op, når pigeklubben har åbent, da mange piger ønsker at være sammen med os.

Du skal have tålmodigheden, tiden og ikke mindst lysten til at lytte og hjælpe pigerne i klubben, hvorfor vi netop er her. 

Hvordan bliver jeg en del af Pigeklubben Rosenhøj?

Kontakt aktivitetsleder Mie Sandell via knappen ”Kontakt organisation” herunder eller knappen "Ansøg om jobbet" øverst til højre". 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Rosenhøj 29, 8260 Viby J
  • Opgavetype: Café og værested
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Humanitært arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
  • Opdateret den: 14.08.19
  • Udløb: 31.12.19
Andre jobs fra organisationen: