Røde Kors Odense udvider med en ny butik i Bellinge, sådan at vi alt har 3 butikker i byen. Derfor har vi brug for flere hænder til at håndtere det tøj, der bliver doneret til os hver eneste uge.

Vores sorteringsfrivillige har typisk en vagt om ugen på 2-3 timer, hvor vi gennemgår, udvælger og hænger tøjet op, sådan det er klart til at komme i en af vores butikker.

Som ny frivillig bliver du selvfølgelig lært grundigt op, og så hjælpes vi altid ad med opgaverne. Derudover bliver du også en del af et hyggeligt fællesskab, hvor vi har det sjovt imens vi arbejder - der er også plads til kaffe og brød 😃

Arbejdet er ikke tungt, og vi har opgaver til alle aldre.

Normalt mødes vi om formiddagen, men du er mere end velkommen til at byde ind med, hvornår DU har mulighed for at hjælpe.

Hvis det lyder interessant for dig, så skriv endelig en kort besked til os, så inviterer vi på en kop kaffe og en samtale 🙂

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 23.02.21
  • Udløb: 30.06.21
Andre jobs fra organisationen: