Hvad er Netværk mellem Kvinder?

Netværk mellem Kvinder er en integrationsaktivitet kun for kvinder. Når du melder dig til, får du en veninde i alderen 18-35 år, som relativt nyligt er flyttet til Danmark, og som derfor ikke har et særligt stort socialt netværk. Netværk mellem Kvinders formål er at fremme dialog og forståelse på tværs af kulturel, etnisk og social baggrund. 

Din rolle er først og fremmest at være en veninde. I Netværk mellem Kvinder lægger vi stor vægt på ligeværdighed mellem de involverede, og I kommer helt naturligt til at lære om hinandens kulturer. Du skal skabe en tryg atmosfære, hvor din veninde kan øve sig i at tale dansk og spørge ind til det danske system. Du og din veninde arrangerer, hvor I vil mødes og hvor ofte. 

Netværk mellem Kvinder arrangerer cirka 6 gange om året fællesarrangementer for at vi alle kan lære hinanden at kende. Vi har blandt andet været i Den Gamle By, på Aros, ude at skøjte, på café og til yoga.

Hvor og hvornår?

Venindemøderne foregår typisk hjemme hos den ene af jer eller på en café, og møderne finder typisk sted en gang om måneden.  Det aftaler I med hinanden.

Hvad får du ud af at være med?

Når du engagerer dig i Ungdommens Røde Kors Aarhus er du med til at forbedre livet for børn og unge gennem ligeværdige og positive ung til ung-relationer.

Du bliver samtidig en del af et stort socialt netværk med ca. 300 engagerede unge alene i Aarhus, som løbende ses til dialogmøder og sociale begivenheder.

Derudover kan du bruge dit organisationsengagement til at styrke din faglighed og udvikle dine kompetencer.

Hvilke forventninger har vi til dig?

Som engageret i Netværk mellem Kvinder forventes det, at du kan afsætte tid til at mødes med din veninde cirka én gang om måneden. Derudover kræves det, at du har lyst til at engagere dig i de møder, hvor vi samler op på aktivitetens tråde. Møderne finder typisk sted den første torsdag i måneden, nogle gange kun hver anden måned. Du skal desuden have lyst til at blive en del af en underarbejdsgruppe og derigennem bidrage til aktivitetens fremdrift og udvikling. Du har tavshedspligt.

Hvordan bliver jeg en del af Netværk mellem Kvinder?

Kontakt os via knappen ”Kontakt organisation” ovenfor.

  • Opdateret den: 01.10.18
  • Udløb: 31.12.18

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aarhus C
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: