Frivillige til optimering af hjemmeside

Vi søger dig, der vil være ansvarlig for planlægning, udførelse og bearbejdelse fokusgruppeinterviews for ramte af hjernerystelse og deres pårørende med henblik på en optimering af vores hjemmeside.

 

OM HJEMMESIDEN
Hjernerystelsesforeningens hjemmeside leverer livsvigtigt indhold til ramte af hjernerystelse, pårørende og behandlere, men den er efterhånden ved at have nogle år på bagen, og trænger derfor til at få et løft. Særligt vil vi gerne se et forslag en forbedring af siden “Har jeg hjernerystelse?,” men også andre vigtige sider på hjemmesiden.
Find hjemmesiden via linket her: hjernerystelsesforeningen.dk

OM JOBBET
Som interviewer er det dig, der har ansvaret for at samle en fokusgruppe bestående af ramte og pårørende, samt udføre interviews og bearbejde dem efterfølgende. Altså:

  • Planlægning af og indkaldelse til interview

  • Forventningsafstemning med deltagerne

  • Behagelig og “hjernerystelsesvenlig” afvikling af møderne for alle deltagere

  • Evaluering og opfølgning efter interviews

  • Forslag til og udarbejdelse af forbedringer af hjemmesiden

 

OM DIG
Vi hører særligt gerne fra dig, hvis du kan nikke til flere af nedenstående punkter:

  • Du har interesse for og erfaring med redigering af hjemmesider

  • Du er empatisk og kan sætte dig ind hjernerystelsesramtes særlige behov

  • Du er vedholdende og har et engagement, der smitter af på andre

  • Du kan analysere kvalitative interviews og samle forskellige input til konkrete løsninger

  • Du har mulighed for at komme jævnligt til møder på vores sekretariat på Lergravsvej 53 i København.

 

VI TILBYDER DIG
Som ansvarlig for interviews og sammenfatning er du en nøgleperson i vores arbejde med kommunikationen udadtil. Derfor gør vi hvad vi kan for at bakke op om dig. Vi hjælper blandt andet med:

  • Rekruttering af fokusgruppedeltagere

  • Erfaringsudveksling

  • Reference ved jobansøgninger efter 6 måneders frivilligt arbejde

 

OM HJERNERYSTELSE

Cirka 3.000 danskere rammes hvert år af længerevarende hjernerystelse (Post Commotionelt Syndrom forkortet PCS). Symptomerne kan vare fra 3 måneder til flere år. De kan ikke ses, selv om de kan være ganske alvorlige og blandt andet medføre social isolation samt tab af arbejdsevne. Socialrådgivere, læger og pårørende kender ofte ikke til sygdommen. Som ramt af hjernerystelse føler man sig derfor tit alene.  

Hvis du er interesseret og/eller har spørgsmål/kommentarer, er du meget velkommen til at tage kontakt til os. Vi håber at høre fra dig!

  • Opdateret den: 26.09.18
  • Udløb: 31.12.18

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Hjernerystelsesforeningen

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: