Alt er nyt og anderledes for flygtningebørn, når de kommer til Danmark. Som frivillig har du mulighed for at hjælpe børnene til en tryg overgang til deres nye liv. Lyder det meningsfyldt for dig? Så vil du være den rette frivillige i en leg- og læringsklub for flygtningebørn i Silkeborg.

Som frivillig i en leg- og læringsklub er du med til at skabe trygge rammer for børnene og hjælpe dem med at lære det danske sprog og danske kulturelle koder og til at føle sig hjemme i deres nye lokalområde. Det hele på en sjov og nærværende måde i et trygt fællesskab og gennem spændende aktiviteter og udflugter.

Som frivillig i en Leg- og Læringsklub har du stor indflydelse på klubbens indhold. Du får en gratis udddannelsesdag, hvor du bliver klædt på til opgaven og til dagligt kan du finde god inspiration til klubdagene i klubbens særlige metodekatalog.

Klubben afholdes en fast ugedag om eftermiddagen/aftenen. Typisk i tidsrummet kl.16-18. Du skal ikke nødvendigvis kunne være med hver uge, da I vil være flere frivillige. Det endelige tidspunkt fastsættes i en dialog mellem Dansk Flygtningehjælp og jer frivillige.

 

Hvad kan vi lave?

Klubbens aktiviteter bestemmes af, hvad du som frivillig kommer med af baggrund og interesser. Mulige eksempler kunne være:

  • Kreative sysler
  • Fysiske aktiviteter
  • Dialogisk læsning
  • Sanglege og ture

Hvad skal jeg kunne som frivillig?

  • Du har stor lyst til at arbejde med børn
  • Du vil gerne være del af en ugentlig aktivitet
  • Du skal have lyst til også at lave aktiviteter med børnene i nogle af ferieperioderne

Frivilligrollen i Leg og Læring

Du får mulighed for at afprøve og udvikle dine personlige og faglige kompetencer, både i vores arbejde i klubben og gennem opkvalificerende kurser hos Dansk Flygtningehjælp. Da det er et nyt tilbud, får du rig mulighed for at sætte dit præg på klubben. Du kan desuden blive en del af et større samarbejde med kommunens indsatser på integrationsområdet og med frivillige samt sociale foreninger i lokalområdet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Leg- og læringsklubben indgår i et landsdækkende projekt støttet af Egmont Fonden med Leg- og læringsklubber over hele landet.

 

  • Oprettet: 06.07.18
  • Udløb: 04.12.18

Information:

  • Arbejdsplads(er): Silkeborg
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Flygtninge og integration, Besøgsven og plejecentre
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Humanitært arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: