I arbejdet som frivillig rådgiver i projekt 'På Fode Igen', vil du komme til at yde personlig rådgivning på et af vores væresteder/en af vores sociale caféer.

Vi har ca. en time til hver rådgivning, og vi har mulighed til at opfordre til og indgå i længere forløb, hvis der er behov for det. Vi kan desuden yde hjælp til læsning af offentlige dokumenter og forståelse af regler og love.

I Haslev søger vi pt. 2 nye frivillig økonomiske rådgivere:

I Haslev står 'På Fode Igen' for økonomisk rådgivning af borgere i udsatte livssituationer hos 'Café Paraplyen'. 

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at gøre en forskel for mennesker, der har det svært.
  • Kan kommunikere med mange forskellige typer af mennesker.
  • Kan afsætte 2 timer hver anden uge.
  • Har interesse for økonomi, sagsbehandling, jura og gerne lovstof.
  • Har en faglig relevant baggrund eller uddannelse.

Vi tilbyder

  • Praktisk erfaring med økonomisk rådgivning og sagsbehandling.
  • Ansvar og alsidige opgaver/problemstillinger.
  • Intern uddannelsesdag, der vil klæde dig på til at arbejde som frivillig rådgiver samt løbende frivillige kurser og møder.
  • Mulighed for at styrke dit professionelle netværk.
  • Et arbejde, hvor du får mulighed for at hjælpe samfundets svageste og gøre en forskel.

Ansøgning:

Hvis du har lyst til at være frivillig, så send din ansøgning. Ansøgningsfristen er 27. juni 2018. Vi afholder samtaler løbende. Såfremt du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Om projekt 'På Fode Igen':

Formålet med rådgivningen På Fode Igen er at hjælpe udsatte borgere til at få overblik over deres økonomiske situation og motivere dem til at reducere deres gæld. Målet er, at borgeren på længere sigt selv kan mestre sin økonomi og derved få en bedre livskvalitet.

Borgere kan i vores rådgivninger få uvildige råd og vejledning af kompetente frivillige rådgivere, der har en baggrund som fx bankrådgiver, socialrådgiver og jurist. De rådgiver om budgetlægning, afdragelse og omlægning af gæld, gældssanering og om hvordan, man kan anvende sit rådighedsbeløb bedst muligt.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 09.11.18
  • Udløb: 31.12.18

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vestergade 4, 4690 Haslev
  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: KFUMs Sociale Arbejde i Danmark

Info om organisationen:

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark

KFUM's Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg til mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i øjenhøjde og betragter...

Andre jobs fra organisationen: