Har du lyst til at hjælpe med at skabe bedre trivsel blandt børn i folkeskolealderen? Og lyder gruppedynamik, samtaleforløb og hyggeligt samvær godt i dine ører?

Så er du måske en af vores næste frivillige gruppeledere i en Trivsels- eller Børnegruppe. Efterspørgslen på grupperne er stor og derfor har vi nu brug for nye frivillige.

Trivsels- og Børnegrupperne er et samarbejde mellem Selvhjælp Silkeborg og Silkeborg kommune.

  • Trivselsgrupperne afholdes på skolerne i Silkeborg kommune. Grupperne ledes i fællesskab af en frivillig og en ansat fra skolen. En Trivselsgruppe mødes ca. 10 gange af et par times varighed én gang om ugen, oftest i skoletiden
  • Børnegrupperne ledes af to frivillige og afvikles udenfor skoletiden i vores forenings lokaler.

Dine opgaver som gruppeleder:

  • At lytte og samtale med børn om svære ting i deres hverdag
  • Bruge forskellige værktøjer, spil, lege, videoklip, historier osv. for at hjælpe børnene med at sætte ord på de følelser de har
  • Indgå i et teamarbejde med den anden gruppeleder
  • Skabe et rart og trygt rum, hvor børnene er glade for at komme

Vi forventer af dig, at du:

  • Har lyst til at arbejde med børn og kan rumme de frustrationer og dilemmaer børnene står i
  • Er anerkendende og nærværende og kan være med til at skabt et trygt og fortroligt rum for børnene
  • Er ansvarsbevidst, har mentalt overskud og er god til at lytte
  • Kan sætte grænser, skabe ro og struktur

Vi tilbyder dig:

  • Et introkursus, som vil ruste dig til opgaven
  • Regelmæssig sparring og støtte
  • Et meningsfuldt job, hvor du hjælper børn og unge
  • Et samarbejde med en anden gruppeleder, som brænder for det samme som dig
  • Mulighed for spændende kurser
  • Inspirationsaftner med forskellige spændende oplæg og foredragsholdere og sommer- og julefest
  • At blive en del af et frivilligt netværk, og af en forening som er landets største på sit felt

Det er ikke et krav, at du har erfaring/faglighed inden for feltet. Vi er mere interesserede i, hvem du er som person, men erfaring/faglighed bydes også meget velkommen.

Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt os venligst via kontaktformularen.

Du kan også læse mere og se en film, der er blevet lavet omkring trivselsgrupperne på Selvhjælp Silkeborgs hjemmeside.

Selvhjælp Silkeborg er en frivillig forening, der samler børn, unge eller voksne i samtalegrupper, hvor deltagere i samme livssituation deler erfaringer og støtter hinanden.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Selvhjælp Silkeborg
  • Opdateret den: 27.09.23
  • Udløb: 27.03.24
Andre jobs fra organisationen: