LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er et kursustilbud i Københavns Kommune, som henvender sig til alle pårørende over 18 år, på tværs af psykiske og fysiske diagnoser og på tværs af alder.

Kurset udbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning, og er et selvhjælpskursus, som udelukkende har fokus på den pårørende, og på hvordan pårørende bedre kan passe på sig selv og trives godt i hverdagen, på trods af sygdom hos deres nærmeste.

På kurset arbejdes der bl.a. med mestring af dårlig samvittighed, manglende overskud, symptomer på stress samt værktøjer til at træffe svære beslutninger og samarbejde med social- og sundhedsvæsenet. Kurset er baseret på metoden peer-to-peer, og derfor er det afgørende, at du selv er eller har været pårørende.

Du behøver ikke at have erfaring med at undervise, det vigtigste er, at du ønsker at dele dine erfaringer og har lyst til at gøre en forskel. Du vil undervise sammen med en makker, og har mulighed for sparring hos koordinatoren, som støtter dig i dit arbejde som instruktør.

Kurset varer 7 uger, hvor I mødes en gang om ugen i 2,5 time.  I er to instruktører sammen på et kursus og der er op til 16 deltagere. Kurserne afholdes på forskellige adresser i hele København. 

 Vi tilbyder:

  • En 4-dages instruktøruddannelse 
  • Øget indsigt i selvhjælpsteknikker, som gør din hverdag som pårørende lettere
  • Et berigende fællesskab med andre instruktører i samme situation
  • Vejledning og supervision
  • Kursusbevis
  • Mulighed for at deltage i 4 årlige netværksmøder og to temadage med faglig udvikling og socialt samvær med de andre instruktører
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af tilbuddet til nye målgrupper
  • Mulighed for at deltage i den årlige, nationale instruktørsamling, som er en 2-dages konference med inspirerende workshops og socialt samvær med instruktører fra hele landet
  • Muligheden for at gøre en positiv forskel for andre pårørende

Vi forventer, at du som kommende instruktør:

  • Har erfaringer med at være pårørende til et menneske med en langvarig sygdom
  • Har et afklaret forhold til rollen som pårørende
  • Har lyst til at dele erfaringer og hjælpe andre pårørende, som har det svært
  • Gennemfører en instruktøruddannelse (2x2 dage), som varetages af Komiteen for Sundhedsoplysning
  • Underviser på to kurser årligt (2,5 time a 14 gange årligt)

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter, Rådgivning og selvhjælp, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Københavns Kommune
  • Opdateret den: 27.05.19
  • Udløb: 30.09.19