...Så er det dig vi mangler i vores kommunikationsteam i headspace Roskilde!

Vi er et lille team, der har en masse gode idéer og høje ambitioner! Vi søger derfor flere folk, der ligesom os, ønsker at deltage i aktiviteter, hvor vi møder de unge, hvor de er. Vi deler flyers ud, holder oplæg, tager ud på skolerne i pauserne, deler kager ud til Valentins Dag – det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Og vi vil gerne have dig med!

Rollen som synligheds-frivillig

Det er et vigtigt arbejde at være synligheds-frivillig, da du spreder budskabet om headspace, og dermed er med til at flere unge får hjælp. Mere synlighed = gøre en større forskel = hjælpe så mange som muligt!

Som synligheds-frivillig tager du med ud på folkeskoler, ungdomsuddannelser og andet, og deler flyers og bolcher ud, for at sprede budskabet om headspace. Her får du mulighed for at komme ud og snakke med forskellige unge mennesker, og sprede det gode budskab om headspace.

Du skal også deltage i events, hvor du også her kan snakke med alle slags mennesker, skabe en hurtig kontakt og opsøge mennesker.

Det er vigtigt, at du kan se dig selv blandt mennesker/i kontakt med mennesker. Du er nemlig med til at vise headspace udadtil, og det ser vi gerne blive gjort på en sjov, god og fængende måde. Derfor er det også vigtigt, at du kan se dig selv i rollen som ansigtet udadtil.

Du kan selv præge dit arbejde og teamets arbejde – føre dine gode ideer ud i livet i trygge rammer.

Om headspace og teamet

headspace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12 og 25 år. De unge kommer i headspace og får samtaler med nogle af vores mange frivillige rådgivere, hvor de kan tale om store og små problemer.

For at de unge kommer forbi headspace og får samtaler, skal de vide vi findes. Og her kommer headspace Roskildes kommunikationsteam ind i billedet. Teamet står for vores SoMe (Facebook og Instagram), at dele historier om unge og frivillige, gøre headspace synlig og deltage i events og synlighedsbesøg.

Du vil blive en del af et topmotiveret team, der mangler frivillige synligheds-frivillige, som er energiske, kontaktsøgende og synes synlighed og oplæg er fedt, for at vi kan sprede budskabet endnu mere om headspace.

Kommunikationsteamet samarbejder meget, og du vil ikke være alene om opgaverne. Der er altid mulighed for sparring og hjælp fra teamet. Vi lægger alle ca. 12 timer om måneden, og det forventer vi også at du kan.

Det ekstra, som får dig i gang

For at klæde dig ordentligt på til at blive en del af headspace, afholder vi introweekend for alle nye frivillige. Her får du undervisning i hvad headspace står for og hvilke aktiviteter vi afholder.
I centret vil vi sørge for at du kommer godt fra start, bl.a. ved at du kan deltage i møder med kommunikationsteamet, have vagter i huset, hvor vi kan koble dig sammen med erfarne frivillige, samt have en tæt dialog med dig om dine ønsker og kompetencer.
Der er også mulighed for løbende sparring med teamet, udvikling af nye ideer og faglig udvikling.

Det lyder fedt – hvad gør jeg nu?

Er du interesseret i at være en del af headspace Roskilde som eventkoordinator og samtidig få en masse nye kompetencer - lige til at skrive på CV’et (!) - så send en ansøgning og evt. CV til Sif Thordis Søndergaard, der er medarbejde i headspace Roskilde.. Vi vil herefter invitere dig til en personlig samtale. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe for at høre mere eller komme forbi og se vores hyggelige lokaler på Musicon, Basgangen 5, 4000 Roskilde (lige ved skaterhallen Hal 12).

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Headspace v. Det Sociale Netværk

Info om organisationen:

Headspace v. Det Sociale Netværk
  • Opdateret den: 14.08.19
  • Udløb: 28.09.19
Andre jobs fra organisationen: