I LEV-venner danner vi venskaber mellem ældre med udviklingshæmning og ikke-udviklingshæmmede, og lige nu søger vi to - måske tre - frivillige projektkoordinatorer, der kan være med til at drive LEV-venner i Rødovre.

Mange ældre med udviklingshæmning savner socialt samvær – en at drikke kaffe med, gå tur med eller spille spil med. LEV-venner har til formål at give ældre med udviklingshæmning, der mangler eller har et begrænset socialt netværk, en frivillig ven. Et besøg, en kaffesnak eller en tur til byen med en frivillig ven skal give oplevelser og sprede glæde i hverdagen.

Opgaverne omfatter:

  • rekruttering - både af udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede samt match af venskaber
  • kontaktperson - dialog med vennepar, opfølgning på venskaber og kontakt til personale på bosteder
  • koordinering af projekt - møde og kontakt med øvrige koordinatorer samt LEVs projektleder

Du må gerne være: 

  • god til at tale med folk og parat til at møde mange forskellige mennesker
  • god til at sætte grænser, være tålmodig og tillidsvækkende
  • fleksibel med mulighed for at kunne afsætte et par timer om ugen i gennemsnit
  • initiativrig, samarbejdsvillig og god til at drive projektet frem
  • holdspiller, der synes det er sjovt at drive LEV-venner i Rødovre sammen med de øvrige koordinatorer

Du får:

  • en central rolle i LEV-venner Rødovre, hvor du er med til at definere projektet lokalt
  • praktisk erfaring med projektstyring til dit CV
  • stort menneskekendskab
  • masser af smil og gode oplevelser!

Giv din motivation for at være en del af projektet. Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt os via formularen 'kontakt organisation'

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Rødovre
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Ledelse af aktiviteter, Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Landsforeningen LEV
  • Opdateret den: 18.02.19
  • Udløb: 09.05.19
Andre jobs fra organisationen: