Gældsproblemer er blandt andet med til, at stadigt flere danskere sættes på gaden med katastrofale følger for deres liv og velfærd. Du kan være med til at bremse udviklingen og derigennem gøre en forskel for gældsramte borgere som frivillig i Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning i Odense.

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig NGO, som tilbyder fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til socialt udsatte borgere. Formålet er at afhjælpe gældsproblemer og hjælpe med at få styr på privatøkonomien.

I alt er over 120 frivillige rådgivere med enten finansiel, juridisk eller social faglig baggrund engageret i et af vores syv rådgivningscentre. Siden Gældsrådgivningen åbnede i februar 2010 til slutningen af 2017, har mere end 15.000 borgere fået rådgivning.

Du vil således blive en del af et fællesskab med andre frivillige og sammen hjælper I socialt udsatte borgere, som ofte står i en svær situation, med at skabe overblik og få styr økonomien.

Arbejdsopgaver som rådgiver:

  • Rådgive og vejlede andre om deres muligheder og rettigheder på gældsområdet
  • Skabe overblik over borgerens økonomi og gæld
  • Lægge budget og drøfte handlemuligheder
  • Rådgive om indgåelse af forlig og aftaler med kreditor
  • Udarbejde planer for afdrag eller omlægning af gæld
  • Gennemgå indtægter og udgifter for at finde muligheder for at øge eller reducere disse
  • Hjælpe med ansøgninger om gældssanering eller eftergivelse

Forventninger til dig:

  • Du skal afsætte fire timer ugentlig og gerne forpligtige dig for mindst ét år
  • At du har en finansiel, juridisk eller socialfaglig baggrund eller er studerende på den sidste del af dit studie
  • Du ønsker at gøre brug af dine kompetencer til at gøre en betydelig og positiv forskel for andre
  • Du er tålmodighed, og har menneskelig indsigt, da du vil have med mennesker at gøre, som typisk har andre udfordringer end blot økonomiske problemer.

Hvad tilbyder vi:

  • Grundig introduktion og løbende opkvalificering i form af kurser samt mulighed for sparring med faglig medarbejder 
  • Mulighed for at hjælpe andre som står i en svær situation
  • Mulighed for at bruge din erfaring og uddannelse i praksis
  • Socialt og fagligt netværk: Du lærer en masse nye mennesker at kende og få udvidet dit netværk, samtidigt med at du udvikler dine personlige kompetencer

Har ovenstående interesse?

Læs mere på www.gæld.tænk.dk - og hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt os endelig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Forbrugerrådet Tænk

Info om organisationen:

Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig NGO, som tilbyder fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til socialt udsatte borgere igennem projektet gældsrådgivning. Formålet er at afhjælpe gældsproblemer og hjælpe folk med at få styr på privatøkonomien....
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig NGO, som tilbyder fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til socialt udsatte borgere igennem projektet gældsrådgivning. Formålet er at afhjælpe gældsproblemer og hjælpe folk med at få styr på privatøkonomien. 120 professionelle frivillige rådgivere hjælper med råd og vejledning fordelt over 7 afdelinger, og siden Gældsrådgivningen åbnede i februar 2010 til slutning af 2017, har mere end 15.000 borgere fået rådgivning, hvilket gør os til en af de største frivillige organisationer på området.
Læs mere
  • Opdateret den: 29.04.19
  • Udløb: 30.06.19
Andre jobs fra organisationen: