Ventilen Frederiksberg er et mødested for unge som føler sig ensomme. Vi søger en supervisor, som kan støtte vores frivillige i mødet med de unge og i deres samarbejdsrelationer i gruppen.  

Ventilen arbejder ud fra principperne om ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp. Supervisionen planlægges og gennemføres i samarbejde med de lokale frivillige, der alle er unge mellem 18 og 30 år.

Supervisionens mål er at sikre en stadig udvikling af de frivillige i forhold til deres arbejde med de unge, som kommer i Ventilen.

Som supervisorer søger vi en person:

  • Med uddannelse eller efteruddannelse i supervision
  • Der har erfaring med supervision
  • Er psykolog eller psykologistuderende på overbygningen - eller fra en anden relevant faggruppe.

Arbejdet er ulønnet men er både fagligt og personligt udviklende. Det omfatter en supervision på ca. tre timer om måneden samt forberedelse.

Ventilen har i mere end 20 år arbejdet med stille og ensomme unge, og driver aktuelt 23 lokale tilbud i større byer overalt i landet.

Få mere at vide om Ventilen og om supervisorernes rolle ved at kontakte os via formularen 'kontakt forening', og se mere på www.ventilen.dk

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Frederiksberg
  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Ventilen
  • Opdateret den: 05.10.20
  • Udløb: 31.12.20
Andre jobs fra organisationen: