Red Barnet Vejen driver en familieoplevelsesklub, som sikrer gode og givende oplevelser til udsatte børn i lokalområdet sammen med deres forældre i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab.

Det er børn, som sidder for meget derhjemme, ikke er med i fællesskabet, ikke deltager i fritidsaktiviteter etc.,  fordi familien er socialt eller økonomisk ramt. De føler sig anderledes og uden for. De lider afsavn i forhold til deres kammerater.    
Gennem familieoplevelsesklubben gør vi en forskel for nogle af disse børn.  Det er et fantastisk projekt, som spreder meget glæde!

Oplevelser kan være alt fra en tur i Legoland til en tur i skoven med mad over bål. Vi planlægger med ca. 10 ture om året - typisk en lørdag eller søndag eftermiddag. Som frivillig skal du være med til at skabe det gode og trygge fællesskab, hvor børnene bliver set, hørt og mødt. Du skal også deltage i planlægning og skabe den gode ramme for oplevelserne.

Vi søger frivillige

  • Med et hjerte for børn

  • Med lyst til at gøre en forskel

  • Med gå-på-mod, engagement og rummelighed

  • Ansvarlighed

Som frivillig bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn lokalt. Du bliver en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft. Du får mulighed for at tage relevante kurser. Guldkorn til CV er muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

  • Opdateret den: 05.11.18
  • Udløb: 08.01.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Vejen kommune
  • Opgavetype: Lektiehjælp og børneklubber, Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: