Vil du gøre en forskel for en børnefamilie?

Frivillige familievenner er en aktivitet i Røde Kors, hvor frivillige støtter familier, der af forskellige årsager er i en sårbar livssituation. Som frivillig familieven støtter du en børnefamilie med udagngspunkt i familiens behov og situation.

Eksempler på, hvordan du kan støtte:

  • Være en ekstra støtte for børnene
  • Hjælpe med lektier
  • Sparre om udfordringer i hverdagen
  • Være en at tale med - og som lytter
  • Vejlede med praktiske ting i hverdagen, fx økonomi eller struktur i hverdagen
  • Være bisidder på møder med fx kommunen eller skolen

Som udgangspunkt skal du have lyst, tid og overskud til at mødes med familien ca. hver 14. dag i minimum ét år, men sammen med familien aftaler du hvor, hvornår og hvor ofte I mødes. Du skal møde familien med positive forventninger, have blik for familiens ressourcer og støtte med udgangspunkt i hjælp-til-selvhjælp.

Som familieven er du ikke psykolog, rengørings - eller hushjælp. Det forventes ikke, at du kan svare på alle spørgsmål eller løse problemer. Som familieven er du et menneske med overskud og lyst til at give sparring, lytte, opmuntre og støtte.

Vi forventer, at du:

  • Er stabil, ansvarlig, åben og imødekommende
  • Har kendskab til/eller har lyst til at få kendsakb til målgruppen
  • Har et stort hjerte samtidig med, at du evner at sige fra, når det er nødvendigt
  • Har mod på at sætte dig ind i nyt, hvis der er behov for det

Røde Kors støtter dig med:

  • Et introduktionskursus til opgaven
  • En uddannelsesweekend med fokus på psykosocial støtte
  • Supervision tre gange om året sammen med andre frivillige familievenner

Som frivillig familieven får du:

  • Glæde ved at gøre en forskel for børn og forældre
  • Faglig opkvalificering
  • Personlig Udvikling
  • Et stærkst fællesskab i Røde Kors, som er verdens største humanitære hjælpeorganisation

Læs mere på: www.rodekors.dk

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 06.12.18
  • Udløb: 01.01.20

Information:

  • Arbejdsplads(er): Haderslev
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

Andre jobs fra organisationen: