Pitstop består i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Røde Kors Aarhus. Hver uge udskrives misbrugere og hjemløse fra de aarhusianske hospitaler uden et sted at bo eller mulighed for at restituere i trygge omgivelser. PitStop er et akut omsorgscenter, som giver hjemløse voksne og udsatte patienter mulighed for at komme til hægterne i hjemlige og trygge rammer.

Et frivilligt arbejde på Pitstop er meget givende og man får mulighed for at gøre en kæmpe forskel for mennesker i en svær position, ved at være tilstede og skabe tryghed og hygge.

Vi har behov for hjælp om eftermiddagen, aftenen og i weekender. Vores beboere er meget forskellige så der kan være meget stor forskel på hvad en vagt indebærer.

I linket kan du gå ind og læse mere omkring hvad Pitstop er:

https://aarhus.drk.dk/omsorgscenter-pitstop-2/

Det vi forventer af dig som frivillig:

- At du stabil og ansvarsfuld ift. at tage vagter.
Vi forventer at du tager en vagt 2 gange i måneden gerne oftere. Hvis du i en periode ikke har mulighed for dette, kontakter du din aktivitetsleder.

- At du kan stå inde for Røde Kors 7 principper om medmenneskelighed, neutralitet, uafhængighed, upartiskhed, frivillighed, enhed og almengyldighed.

En vagt på Pitstop kunne eventuelt foregå fra kl 16-20 hvor du og en anden frivillig laver og spiser aftensmad med borgerne samt snakker og hygger.

Har du lyst til at gøre en forskel for et andet menneske som er i en svær situation?

Kom til en rundvisning og hør mere! Du er meget velkommen til at komme ud på pitstop for at se om det kunne være noget for dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Café og værested
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 03.09.21
  • Udløb: 20.03.22
Andre jobs fra organisationen: