I DFUNKs Ung-til-ung gruppe tænker vi i gode aktiviteter, oplevelser og ture. Vi mødes en gang om måneden - i bowlinghallen, på brætspilscafé eller på stationen, når vi tager på udflugt. Vi lægger energi i at skabe de fedeste aktiviteter, hvor unge på tværs af kulturer kan lære hinanden at kende og få nye oplevelser.

Som frivillig:

- Er du initiativrig og god til at tage ansvar

- Har du lyst til at planlægge og afholde aktiviteter for andre unge mennesker

- Får du mulighed for at møde unge mennesker med forskellige kulturelle baggrunde  

- Får du god erfaring til dit CV og et frivilligbevis fra DFUNK

Du får erfaring med at arbejde projektorienteret, og du kommer til at få hands-on erfaring med alle projektets faser, lige fra idegenerering, planlægning og udførelse. Der er plads til, at du kan udfolde din kreativitet og tænke stort – eller småt.  

Selvom du som frivillig er med at skabe de bedste vilkår for en god aktivitet, så handler det om meget mere end planlægningen op til. Alle, frivillige som deltagere, spiller en aktiv rolle i fællesskaber. Derfor bidrager vi alle til at skabe fede oplevelser og et stærkt sammenhold, hvad end vi er i teatret, på stranden eller ude at bowle.

 

Vil du være med?

Eller vil du gerne høre mere, før du beslutter dig? Så kontakt os via 'kontakt organisation' formularen, så vender vi tilbage til dig. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Hjørring
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom
  • Opdateret den: 30.09.20
  • Udløb: 31.01.21
Andre jobs fra organisationen: