Vil du være med til at udvikle og lede Danmarks første børnehøjskole?

Vi har fået en ledig plads i styregruppen på Aarhus Børnehøjskole, og søger derfor et nyt frivilligt medlem, som kan se verden gennem et barns øjne og drømme store drømme om fremtiden. Vi leder i særlig grad efter et medlem med pædagogiske og didaktiske kompetencer, f.eks. med en lærer- eller pædagoguddannelse.

Som medlem i Styregruppen får du både indflydelse på den overordnede strategiske ledelse og mulighed for at sætte præg på hverdagens aktiviteter på børnehøjskolen i samarbejde med forstanderen og de mere end 50 frivillige. Styregruppen består af seks frivillige medlemmer, er børnehøjskolens øverste ledelse og har arbejdsgiveransvaret for forstanderen. Styregruppen refererer til bestyrelsen for KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus.

Som medlem i Styregruppen bliver du en del af et mangfoldigt fællesskab af frivillige og er med til at gøre verden større for de mindste.

Send en ansøgning med en kort motivation og beskrivelse af hvad du kan bidrage med til vores mail. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Find kontaktinformationer på vores hjemmeside.

 

Om Aarhus Børnehøjskole

Aarhus Børnehøjskole er en højskole for børn i alderen 6 – 13 år i Aarhus, som efter 2 års forberedelse åbnede dørene i marts 2018. Her vil vi gøre verden større for de mindste ved at møde børnene med højskoletankerne om dannelse, fællesskab, værdighed og læring for livet.

Aarhus Børnehøjskole tilbyder undervisning og kurser inden for musik, gastronomi, teknologi samt kunst og håndværk, i øjeblikket for ca. 50 børn hver uge. Vi vil skabe en højskole, hvor børnene kan være noget for andre i et fællesskab, hvor det ikke handler om at vise, hvad man kan, men være den man er. Her synger vi sammen, hører fortællinger og har tid til samtaler og refleksion over hverdagen, livet og eksistensen.

 

Aarhus Børnehøjskole er en del af KFUM og KFUK i Århus

  • Opdateret den: 29.10.18
  • Udløb: 16.12.18

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Aarhus Børnehøjskole

Info om organisationen:

Aarhus Børnehøjskole

Om Aarhus BørnehøjskoleAarhus Børnehøjskole er for børn fra 6 - 13 år og ligger på Nørre Allé 44 i hjertet af Aarhus.Det er et levende hus m...

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.