Red Barnet Odense har siden 2010 drevet en familieoplevelsesklub, som sikrer gode og givende oplevelser til udsatte børn i lokalområdet sammen med deres forældre i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab.

Det er børn, som sidder for meget derhjemme, ikke er med i fællesskabet, ikke deltager i fritidsaktiviteter og så videre, fordi familien er socialt eller økonomisk ramt. Disse børn føler sig anderledes og uden for. De lider afsavn i forhold til deres kammerater. Det er så vigtigt, at vi giver alle børn mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor de føler sig betydningsfulde og får muligheden for at forfølge deres drømme, selv om det ikke lige ligger i kortene, at det skulle blive muligt for dem.

Red Barnet søger frivillige til denne vigtige opgave.  

Oplevelser kan være alt fra en tur i Legoland til en tur i skoven med mad over bål. Vi planlægger ca. 10 ture om året - typisk en lørdag eller søndag eftermiddag.

Som frivillig skal du:

  • Deltage på ture og udflugter med sigte på styrke relationerne i familierne
  • Deltage i planlægning af ture og bringe dine kompetencer og erfaringer i spil
  • Have empati, medmenneskelighed og varme
  • Være ansvarlig, engageret, have en vis robusthed

Som frivillig bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn lokalt.

Du vil blive en del af Red Barnet Odense, som har et stort socialt engagement for udsatte børn i kommunen.  

Du får mulighed for at tage relevante kurser samt muligheden for at få guldkorn på dit CV. Vi går desuden ind for fleksibel frivillighed, som passer til aktivt familie-job-studieliv. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Opdateret den: 12.11.18
  • Udløb: 30.11.18

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: