Vi søger en eller to engagerede butiksledere, der vil være med til at drive en skøn Barn-til-Barn butik i Odense. Du vil især komme til at arbejde med personalepleje, rekruttering, modtagelse og fastholdelse af det frivillige personale, vagtplaner samt andre opgaver omkring personalet. Som leder vil du indgå i et ledelsesteam med en anden leder i Red Barnets Barn-til-Barn butik i Odense. 

Butikken ligger på Nørregade 65, 5000 Odense C. Vi sælger brugt kvalitetstøj, legetøj og udstyr til børn fra 0-12 år. 

Hverken alder, køn, religion eller eventuelle skavanker er afgørende - det vigtige er, at du vil være med til at organisere de andre frivillige og har lyst til at blive en del af en organisation, der gør en reel forskel for børn i Odense, Danmark og resten af verden.

Butiksledernes opgaver er samlet:

  • at have det overordnede ansvar for drift og frivillige i butikken
  • få butikken til at 'køre', med vagtplaner, opgavefordeling, indretning, PR, markedsføring mv. 
  • sikre trivsel blandt de frivillige - det skal være sjovt og hyggeligt at være med!
  • være med til at sætte præg på butikken, så omsætningen øges
  • afholde butiksmøder med frivilligteamet
  • være kontaktperson til Red Barnets sekretariat
  • medvirke til et godt samarbejde og løbende dialog med lokalforeningen

Vi forventer, at du har mulighed for at være til stede i butikken jævnligt, og at du er synlig, nærværende og har lyst til at motivere andre. Vi forventer desuden et godt humør, et positivt menneskesyn, og at du vil bidrage aktivt til at skabe en skøn butik, hvor det er rart for både kunder og frivillige at være. Du skal forvente at bruge ca. 5-8 timer om ugen på ledelsesrelaterede opgaver. 

Ansøgninger:

Vi tager løbende stilling til ansøgere, og vi fjerner opslaget, når teamet er sat. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere info.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Opdateret den: 12.11.18
  • Udløb: 30.11.18

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense
  • Opgavetype: Praktisk arbejde, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: