Som kontaktperson arbejder du frivilligt og er i en periode tilknyttet en flygtning, der på grund af forfølgelse og krig har fået asyl i Danmark. Vedkommende skal begynde en ny tilværelse her, lære dansk, lære samfundets basale funktioner at kende og er ofte meget ensom.

Det er en stor hjælp at have en person ved hånden, der kender det hele, der kan vise, forklare og være tryghedsskabende. At være kontaktperson for en fremmed i Danmark er frivilligt arbejde i øjenhøjde, der giver mening, ligesom det giver indsigt i en anden kultur og pirrer nysgerrigheden for at forstå.

Som kontaktperson stiller du dig til rådighed til et møde af ca. 1 times varighed hver eller hver anden uge enten hjemme i Netværkshuset eller i det offentlige rum for en periode af mindst 6 måneder. Perioden kan blive længere, hvis der er basis for det. I bedste fald kan den formelle første kontakt føre til længerevarende kontakt.

Der vil i hele forløbet være mulighed for at søge vejledning og svar på spørgsmål i Netværksgruppen og i Dansk Flygtningehjælp. Er du interesseret i at blive kontaktperson eller gerne vil høre mere om ordningen, kan du kontakte Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte her.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Gentofte
  • Opdateret den: 08.05.19
  • Udløb: 30.11.19
Andre jobs fra organisationen: