Vil du gøre en forskel for en børnefamilie?

Som frivillig familieven støtter du en børnefamilie med udgangspunkt i familiens behov og situation.

Eksempler på, hvordan du kan støtte:

  • Være en ekstra støtte for børnene
  • Hjælpe med lektier
  • Give sparring på udfordringer i hverdagen
  • Være en at tale med og lytte
  • Vejlede ifm. praktisk ting i hverdagen, fx økonomi eller hverdagsplanlægning
  • Være bisidder på møder med kommunen, børnehaven eller skolen

Som udgangspunkt skal du have lyst, tid og overskud til at mødes med familien ca. hver 14. dag i minimum ét år, men sammen med familien aftaler du, hvor, hvornår og hvor ofte I mødes. Du skal møde familien med positive forventninger, have blik for familiens ressourcer og støtte med udgangspunkt i hjælp-til-selvhjælp.

Som familieven er du ikke psykolog, rengørings- eller hushjælp. Det forventes ikke, at du kan svare på alle spørgsmål eller løse problemer. Som familieven er du et menneske med overskud og lyst til at give sparring, lytte, opmuntre og støtte.

Det forventes, at du deltager i:

  • Et tre timers introduktionskursus til rollen og opgaver
  • En uddannelsesweekend med fokus på psykosocial støtte
  • Supervision tre gange om året sammen med andre frivillige familievenner

Derudover kan du deltage i tema- og netværksdage og andre relevante kurser.

Som frivillig familieven får du:

  • Glæde ved at se, at du gør en forskel for børn og forældre
  • Faglig opkvalificering
  • Personlig udvikling
  • Et stærkt fællesskab i Røde Kors, som er verdens største humanitære hjælpeorganisation

Vi forventer, at du:

  • Er stabil, ansvarlig, åben og imødekommende
  • Har kendskab til/eller har lyst til at få kendskab til målgruppen
  • Har et stort hjerte samtidig med at du evner at sige fra, når det er nødvendigt
  • Har mod på at sætte dig ind i nyt, hvis der er behov for det

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Opdateret den: 09.11.18
  • Udløb: 31.03.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Køge
  • Opgavetype: Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: