Hele Danmarks Familieklub er et nyt og ambitiøst tiltag, som i 2018 startede de første fire familieklubber i Odense - det har været en bragende succes, så vi vil gøre det igen - Skal du være med? 

Vi er ved at planlægge opstart af nye familieklubber til marts 2019, og er vi lige nu på udkig efter et par ekstra frivillige til de fantastiske teams af frivillige i Odense(nærmere bestemt i Rising, Skt. Klemens, Stærmosegård og Korsløkken) - mange er de erfarne fra 2018-klubberne fortsætter sammen med et par nye!

Rammen omkring en familieklub

En lokal familieklub består af 7-9 familier som mødes fast hver anden uge i et halvt år. Flere af familierne bærer en sårbarhed med sig.

Familieklubben drives af et team af 4-5 frivillige, som sammen organiserer og faciliterer samvær, måltidsfællesskab og aktiviteter. Der er udarbejdet konceptmateriale til de enkelte mødegange, så der er god inspiration at hente.

Indholdet i familieklubben er bygget op omkring fire elementer:

  • Måltidsfællesskab
  • Leg og aktivitet
  • Rådgivningstilbud
  • Brobygning til civilsamfund og det offentlige

Der er tilknyttet en lønnet projektmedarbejder til hver familieklub som er en fast sparringspartner og fx bistår med rekruttering af familier.

Opgaven

Opgaven her og nu er få samlet et stærkt team af frivillige, som sammen har lyst til at være med til at gøre en stor forskel for de skønne familier. Man kan tilmelde sig som frivillig alene, eller du kan tage en ven eller din bedre halvdel under armen, og så kan I tilmelde Jer sammen. 

Er det dig, som vi skal have fat i eller er du blevet nysgerrig, så er du velkommen til at skrive til os.

Uddannelse

Alle frivillige inviteres på en lærerig træningsdag i februar, hvor man klædes rigtig godt på til opgaven, og hvor der vil være mulighed for at møde andre nye frivillige, men også mange af de frivillige, som allerede har erfaring som frivillig i en familieklub. Deltagelsen er naturligvis omkostningsneutral for dig!

Læs mere på www.heledanmarksfamilieklub.dk eller find os på facebook.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Opdateret den: 09.11.18
  • Udløb: 02.04.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Café og værested, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Hele Danmarks Famileklub

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Andre jobs fra organisationen: