Arbejdsopgaver

Som frivillig i vores butik skal du være interesseret i at give vores kunder en god oplevelse og relevant hjælp til at finde det, de søger. Derudover er du i samarbejde med 1-2 frivillige kolleger ansvarlig for dagens arbejdsopgaver, som bl.a. består af sortering, vask, og strygning af tøj samt vask af legetøj og udstyr, så det er klar til salg i butikken.

Du skal kunne tage fra, men samtidig også hvile i aldrig at komme til bunds, da vi løbende modtager nye donationer af tøj og udstyr, der skal klargøres til salg.

Din profil

Du er måske efterlønner eller pensionist med tid og lyst til at samarbejde med andre frivillige om at drive butik. Du kan også være studerende, på orlov eller barsel og i en periode have tid til at bidrage til arbejdet i butikken.

Det forventer vi af dig

  • At du kan tage en vagt á 3 timer/ugen eller minimum 2 vagter á 3 timer om måneden.
  • At du bidrager til alle arbejdsopgaverne i butikken fra tøjsortering til kundebetjening.
  • At du er loyal over for værdier og målsætninger i Mødrehjælpen

Det får du ud af at være frivillig i vores butik

  • Solid introduktion til arbejdsopgaverne
  • Et netværk af glade kolleger, der brænder for hinanden og en god butik

Alle i butikken er frivillige ildsjæle, der brænder for et godt fællesskab og en god sag. Overskuddet fra salget af tøj, legetøj og udstyr går til at gennemføre sociale aktiviteter og børnefamilier i sårbare situationer. Derudover går overskuddet også til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivningsarbejde.

Sådan bliver du frivillig

Send en kort besked, hvis du er interesseret i at høre mere.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen
Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, der hjælper gravid...
Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, der hjælper gravide og forældre samt bidrager til at udvikle dansk socialpolitik. Mødrehjælpen har både professionelle rådgivningstilbud og lokalforeninger med aktiviteter og butik drevet af frivillige. Indsatserne går hånd-i-hånd og støtter på hver sin måde gravide og børnefamilier igennem livets sårbare situationer. Mødrehjælpen har 140 lønnede medarbejdere og godt 2.000 frivillige ildsjæle landet over.
Læs mere

  • Opdateret den: 27.04.23
  • Udløb: 26.11.23
Andre jobs fra organisationen: