Har du et par timer om måneden, som du vil bruge sammen med os og Årslevs skønneste børn og unge? Ungdommens Røde Kors søger lige nu folk, som vil hjælpe med at lave mad til vores madklub i Gastro og Gaming.

Du bliver en del af et helt unikt team, som arbejder for at skabe sociale fællesskaber gennem gaming og spil, og hvor missionen er klar: ingen børn og unge skal stå udenfor.

Om Gastro og Gaming

  • Gastro og Gaming ligger i Polymeren, Stationsvej 69, 5792 Årslev. 
  • Åbningstider er hver torsdag fra klokken 16-20
  • Gastro og Gaming er en gamercafé og madklub i Årslev, som har fokus på det sunde alternativ, deltagelse og medbestemmelse. 
  • Gastro og Gaming er drevet af lokale ildsjæle

Hvad skal man i Gastro og Gaming?

  • Din fornemmeste opgave er at sørge for en god og tryg stemning, hvor der er plads til alle.
  • Som en del af fællesskabet er du med til at give gode oplevelser til børn og unge, der har brug for en pause fra en svær hverdag. Det kræver intet andet end lyst, en kæmpe ja-hat. 
  • I Gastro og Gaming er du en del af et engageret team, hvor den fælles interesse for computerspil og gaming er i højsædet, og hvor fællesskabet er i fokus.

Du vil elske at være en del af Gastro og Gaming, hvis du:

  • Gerne vil være der for børn og unge, der har brug for, at nogen er noget særligt for dem
  • Er glad for at lave mad
  • Vil være med til at skabe et unikt fællesskab
  • Har et stort engagement, er fuld af gode idéer og har lyst til at arbejde tæt sammen med andre frivillige, som deler de samme interesser.
  • Gerne vil have gode erfaringer med frivilligt og socialt arbejde.
  • Har mod på udfordrer dig selv og resten af teamet
  • Vil være med til at præge gamerkulturen fremadrettet
  • Vil være med til at sætte dit præg på, hvad der sker i Gastro & Gaming


Hvad får du med dig?

  • Du får mulighed for at gøre en stor forskel for børn og unge i netop din by. Vi garanterer, at du får en masse sjove oplevelser med andre frivillige, hvor I kan inspirere hinanden, når I idéudvikler og laver nye aktiviteter.
  • Du bliver du en del af en sprudlende organisation med over 5.000 engagerede frivillige, og en mulighed for at få praktisk erfaring med SoMe på dit CV. 

Har det givet dig blod på tanden? Så skriv en kort ansøgning og søg jobbet via denne formular. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 11.02.19
  • Udløb: 03.03.19

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors

Andre jobs fra organisationen: