Breder smilet sig på dine læber, når tiden nærmer sig spisetid? Er du pjattet med at bruge tid i køkkenet og kokkerere i fællesskab med andre? Så er du præcis den frivillig, vi er på udkig efter til en gruppeaktivitet for fem unge.

Vi leder med lys og lygte efter en ny frivillig, der, sammen med en anden frivillig, har lyst til at lave mad i fællesskab med fem skønne unge mennesker en gang om måneden.

Fællesspisningen foregår på et bofællesskab i Nørresundby, hvor I får et dejligt fælleskøkken til rådighed. Til de lune sommeraftner har I også mulighed for at bruge stedets grill. De fem unge mennesker deltager i madlavningen ud fra hver deres formåen.

Fællesspisningen er cirka en gang om måneden fra klokken 17-20. Der er tale om en aften i hyggens tegn, hvor I starter med at handle ind sammen. Herefter tilbereder I maden og spiser den i fællesskab.

Så har du en smittende køkkenglæde og en lyst til at gøre en forskel for andre mennesker? Og stortrives du i et køkken med en masse humor og fællesskab? Så tøv ikke med at kontakte os!

 

Aalborg FRI-TID

I Aalborg FRI-TID arbejder vi  på at forbedre livskvaliteten voksne med handicap i Aalborg Kommune. Mange mennesker med handicap mangler socialt netværk og har begrænsede muligheder for at dyrke deres interesser og sociale fællesskaber i fritiden. Derfor har vi i Aalborg FRI-TID fokus på at skabe meningsfulde fællesskaber, gennem involvering af frivillige.

 

Aalborg FRI-TIDs forventninger til dig:

  • Du er god til at skabe kontakt med andre mennesker og formår at møde andre i øjenhøjde uanset forskelligheder.

  • Du behøver ikke være en haj i et køkken, bare du kan lide at lave mad er god til at samarbejde.

  • Du vil dele tvivl og overvejelser med din frivilligkoordinator og er modtagelig over for respons og sparring.

  • Du har som udgangspunkt tid til at være frivillig cirka tre timer én gang om måneden.

  • Du kan se dig selv som frivillig i minimum ét år.


Hvad du får ud af at være frivillig hos Aalborg FRI-TID:

  • Et spændende, frivilligt arbejde og et hyggeligt madlavningsfællesskab, hvor du gør en forskel ved at skabe rum for samvær om et fælles tredje.

  • Mulighed for løbende sparring og støtte gennem samtaler med frivilligkoordinator.

  • Du bliver en del af Aalborg FRI-TIDs store fællesskab af engagerede frivillige.

  • Årlige arrangementer med fokus på både faglighed og socialt samvær.

  • Mulighed for at udfordre dig selv i andre frivilligopgaver.

  • Mulighed for at sætte dit præg på en nytænkende indsats forankret i Aalborg Kommunes Handicapafdeling.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Nørresundby
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Café og værested
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Aalborg FRI-TID

Info om organisationen:

Aalborg FRI-TID
Aalborg FRI-TID er en tværgående enhed i Aalborg Kommunes Handicapafdeling. Vi arbejder...

  • Opdateret den: 01.09.21
  • Udløb: 01.01.22
Andre jobs fra organisationen: