En indsats, der skaber håb og redder liv for kræftpatienter, pårørende og kommende generationer. 

Som kampagneleder skal du forberede landsindsamlingen i Høng og være med til at give indsamlerne en god oplevelse på selve dagen. Det hele sker i samarbejde med landskontoret og eventuelt andre frivillige i dit område. Landskontoret leverer blandt andet plakater og facebook-opslag til dig, så du og dit team af frivillige lettere kan rekruttere indsamlere. Den øvrige forberedelse kan du også få hjælp til, uanset om det drejer sig om planlægning af ruter eller udkast til pressemeddelelser. 

Dine opgaver: 

Du er selv med til at bestemme, hvor mange aktiviteter, du har lyst til at igangsætte, og hvordan du vil tilrettelægge indsamlingen.  
Din rolle som kampagneleder betyder blandt andet, at du skal sørge for, at disse opgaver bliver løst i Høng – ofte i samarbejde med andre frivillige: 

  • Rekruttere et team af frivillige hjælpere til at hjælpe med forberedelserne 
  • Hverve indsamlere i Høng
  • Lave aftale med en bank om optælling af penge på indsamlingsdagen 
  • Lave ruter til indsamlerne 
  • Skabe lokal opmærksomhed om landsindsamlingen
  • Gøre indsamlingsstedet klar og skabe gode rammer for indsamlerne den 7. april 
  • Udlevere materialer til indsamlerne 
  • Optælle pengene i samarbejde med en bank og give landskontoret besked om resultatet  

Det kan du forvente: 

  • Tidsforbrug: Ca. 1-2 timer om ugen indtil januar, derefter ca 5-10 timers arbejde om ugen i perioden februar – 7. april 
  • Du inviteres til kampagnestartmøde i januar, modtager nyhedsbreve og får redskaber til dit arbejde 
  • Hjælp fra landskontoret: Vi sørger bl.a. for hvervematerialer, udkast til pressemeddelelser, Facebook-opslag og løbende hjælp, hvis du har spørgsmål 
  • Du får god erfaring med at organisere en aktivitet, der involverer mange mennesker, du møder mange mennesker fra lokalområdet, får oplevelser sammen med andre frivillige og gør en konkret forskel for kræftsagen.  

Du behøver ikke at bo i det område, hvor du er kampagneleder, men det letter arbejdet at have lokalkendskab.  

Lyder det som noget for dig, eller vil du gerne høre mere om jobbet, så tøv ikke med at kontakte os.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 11.12.18
  • Udløb: 21.02.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Høng
  • Opgavetype: Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Tidsbegrænset 23.11.18 - 07.04.19
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse
Andre jobs fra organisationen: