Vil du støtte ledige i deres vej mod beskæftigelse?


Bliv frivillig jobmentor i Røde Kors og støt en sårbar ledig i at komme tættere på job eller uddannelse, og bliv en del af en ny spændende indsats, der skal hjælpe endnu flere med at komme ud på arbejdsmarkedet.

Formålet er at støtte ledige forældre, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, med at komme tættere på beskæftigelse. Det er ledige forældre, som fx har brug for ekstra støtte til at få tillid til egne evner eller blive fastholdt i et praktikforløb.

Frivillige jobmentorer er en mentorindsats for forældre med børn under 18 år, som har en løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ønsker at komme i job.

Som frivillig jobmentor har du mulighed for at gøre en konkret forskel i et andet menneskes liv – og dele ud af din viden og erfaring. Du får mulighed for at blive en del af Røde Kors frivilligkorps og deltage i frivilligkurser.

Hvad tilbyder vi dig som jobmentor?

  • Jobmentorkursus
  • Du bliver en del af et mentorkorps med mulighed for sparring og videndeling
  • Du får mulighed for at dele ud af din erfaring, og hjælpe et andet menneske godt på vej

Hvem er du?

  • Du er stabil og har lidt ekstra overskud i hverdagen
  • Du tror på, at alle mennesker har ressourcer og kan rykke sig
  • Du ønsker at gøre en forskel for andre mennesker, som har brug for ekstra støtte
  • Du ønsker at få erfaring som mentor
  • Du kan afsætte ca. 6-8 timer om måneden i minimum 4 måneder

Hvordan ser mentorforløbet ud?

  • Et mentorforløb varer minimum tre måneder, med mulighed for forlængelse
  • Dig og din mentee mødes minimum hver 14. dag
  • Forløbet handler om at fastholde og støtte en ledig, som fx skal i et praktikforløb, eller som skal afklares i forhold til jobønsker mv.
  • Røde Kors følger op undervejs i mentorforløbet

Vil du være med?

Ønsker du at være frivillig jobmentor, skal du blot sende en mail med:

  • Navn og efternavn
  • Adresse
  • Arbejdserfaring
  • Fødselsdato
  • Kort motivation

Så snart vi har hørt fra dig, vil vi kontakte dig så hurtigt som muligt til en uddybende samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 04.08.20
  • Udløb: 01.01.21
Andre jobs fra organisationen: