Vi har brug for 2 nye bestyrelsesmedlemmer, så brænder du for at hjælpe børnefamilier i udsatte positioner og vil du være med til at søsætte sociale netværksskabende aktiviteter, som kan forbedre hverdagen for sårbare gravide, enlige forsørgere og børnefamilier i vores lokalområde? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Arbejdsopgaver

Som bestyrelsesmedlem er du bl.a. med til at

  • repræsentere Mødrehjælpen i Slagelse
  • opbygge og vedligeholde kontakter til mulige sponsorer og samarbejdspartnere
  • skabe og udvikle aktiviteter i samarbejde med Fonden Mødrehjælpen
  • udbrede kendskabet til lokalforeningens aktiviteter i lokalområdet gennem PR og samarbejde med relevante organisationer

Om dig

Du har tid og lyst til at engagere dig og deltage aktivt i at udvikle og vedligeholde lokalforeningens arbejde. Du er initiativrig og god til at samarbejde med andre om at planlægge og gennemføre aktiviteter. Måske har du kendskab til målgruppen eller erfaring med at opbygge og drive en frivillig forening.

Vi forventer, at du

  • kan bidrage med op til 15 timer om måneden, hvor nogle opgaver kan løses hjemmefra
  • tager ansvar og deltager i arbejdsfordelingen i bestyrelsen
  • kan deltage i bestyrelsesmøder ca. 1 gang om måneden
  • har lyst og kompetencer til administrative opgaver
  • er loyal over for værdier og målsætninger i Mødrehjælpens lokalforening i Slagelse

Det får du bl.a. ud af at være frivillig i vores lokalforening

  • mulighed for at hjælpe en sårbar målgruppe
  • erfaring med beslutningsprocesser og samarbejde i en frivilligdrevet forening
  • stor medbestemmelse og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af lokalforeningen
  • tilbud om kurser inden for bestyrelsesarbejde, rekruttering og fastholdelse af frivillige mm.

Om os

Mødrehjælpens lokalforening i Slagelse er en frivilligdrevet forening, der har til formål at skabe og gennemføre netværksskabende og sociale aktiviteter for enlige forsørgere og sårbare børnefamilier i lokalområdet. Vi driver en butik med genbrug til børn og tilbyder bl.a. fødselsdagsaktiviteten Den Rullende Kagemand, ture og udflugter for målgruppen og samarbejder med de lokale sundhedsplejersker og institutioner.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 30.12.18
  • Udløb: 30.01.19

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen

  • Adresse: Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V
Andre jobs fra organisationen: