Via FritidsGuider giver et nyt projekt børn i særligt belastede positioner mulighed for en god og sjov start på en fritidsaktivitet. 

Indsatsen tilbydes til marginaliserede børn i alderen 6-13 år, som kommer fra belastede familier og på forskellig har vis sociale udfordringer, herunder også diagnoser og indlæringsvanskeligheder. Kendetegnende for børnene er også, at de typisk har et stort fravær i skolen, og at de står uden for de traditionelle fællesskaber i civilsamfundet. Disse børn har således brug for ekstra opbakning, vejledning og motivation for at få et aktivt fritidsliv.

Som frivillig bliver du tilknyttet et barn i en periode på ca. 6 måneder. I de første tre måneder indgår du i et tæt parløb med en medarbejder fra Idrætsprojektet, som er en socialpædagogisk indsats for børn og unge i Københavns Kommunes Socialforvaltning. 

Opgaven som frivillig er, at være med til at sikre motivation hos barnet, at der dannes positive relationer mellem barnet og trænerne i foreningen og mellem barnet og de øvrige deltagere på holdet, således at barnets foreningsdeltagelse kan blive bæredygtig.  

Du får mulighed for, at... 

  • gøre en stor forskel for et barns trivsel og tro på egne kompetencer. 
  • følge barnets udvikling. 
  • blive klædt på til opgaven af Red Barnet og være i mesterlære i forløbet. 
  • opnå viden på et højt fagligt niveau og praktisk erfaring inden for det socialpædagogiske område.
  • indgå i et udviklende fællesskab med professionel supervision. 

Vi har brug for frivillige over 18 år, som vil...  

  • udfordre sig selv og som ikke er bange for at prøve nye ting.
  • sætte sig selv i spil over for både barn, forældre og trænere for at nå i mål med den positive udvikling hos det enkelte barn.
  • afsætte 2-3 timer hver uge til at følge barnet til og fra fritidsaktivitet.
  • være stabil i sit fremmøde i en periode på 6. mdr., da både børn og forældre knytter sig til dig.  

Vi tror på, at foreningslivet er et af de steder, hvor udsatte børn kan få en pause fra de udfordringer, som ellers fylder meget i deres liv. Når man er sammen med andre om en fælles interesse, opstår et frirum, hvor sociale forskelle bliver ligegyldige, og der bliver plads til udvikling af nye kompetencer, kreativitet og øget selvværd.  

Hvis du synes, at opgaven lyder spændende og gerne vil høre mere, så kontakt os endelig. 

Obs.! Opstart af forløb forventes i marts 2019. Forud for opstart deltager frivillige på et intromøde og uddannelsesdag.

Bag projektet står Idrætsprojektet under Københavns Kommunes Socialforvaltning og FritidsGuiderne KBH v. Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune og Red Barnet.  

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 12.12.18
  • Udløb: 31.12.18

Information:

  • Arbejdsplads(er): Nørrebro
  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor eller voksenven, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Tidsbegrænset 01.02.19 - 30.09.19
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

Andre jobs fra organisationen: