Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge? Og er du struktureret, initiativrig og administrativt stærk? Så er du måske en af de nye bestyrelsesmedlemmer i Randers lokalforening!

Om os

I RBU’s lokalforeninger arbejder vi for børns rettigheder. Vi søger både en formand, næstformand, en kasserer og gerne flere menige bestyrelsesmedlemmer til vores lokalbestyrelse, så vi kan få endnu flere gode idéer og hjælpsomme hænder.

I alle lokalforeninger tilknyttet Red Barnet Ungdom arbejdes der med udgangspunkt ud fra FN’s Børnekonvention. Vi fokuserer især på disse 4 punkter:

  • Børns ret til uddannelse
  • Børns ret til fritid
  • Børns ret til at blive hørt og anerkendt
  • Børns ret til ikke at blive diskrimineret

Disse punkter arbejder vi for gennem vores projekter i lokalforeningen. Lokalforeningen i Randers har i dag fem projekter kørende:

  • Børneklubben Vangdalen: En klub for områdets børn, hvor vi arbejder vi på at give børnene en god fritid, oplevelser for livet og et pusterum fra hverdagen.
  • Barnets Ven: Et rollemodelsprojekt, hvor målet er at sikre og støtte en positiv udviklingskurs for børn, der mangler en rollemodel eller en ’storesøster’/’storebror’, til at være sammen med dem et par gang om måneden
  • Tirsdags- og onsdagscaféen: To læringscaféer, hvor vi arbejder på at styrke udsatte børns motivation for skolearbejdet gennem aktive læringsøvelser.
  • Venskabsgruppen: En gruppe af børn der netop er flyttet fra et asylcenter til Randers. Målet er at give børnene et nyt fællesskab, gode oplevelser og et kendskab til lokalområdet.

Vi er dog ALTID åbne over for nye tiltag til nye projekter, når frivillige kommer med et brændende ønske om at give børn og unge sjove og mindeværdige oplevelser.

Bestyrelsesmøderne afholdes i Randers på Kaosambassaden, et ungdoms- og projekthus samt samlingssted for unge i Randers. I bestyrelsen elsker vi dog også at mødes inde i byen til kaffe og kage.

 

Dine arbejdsopgaver som bestyrelsesmedlem:

  • Understøtte alle vores projekter og aktiviteter
  • Understøtte de frivillige og projektlederne
  • Sørge for, at nye projekter kan starte op
  • Afholde events og faglige arrangementer for de frivillige
  • Rekruttering af nye frivillige
  • Skabe synlighed om lokalforeningen i Esbjerg
  • Deltage i foreningsmøder lokalt og nationalt

Vores forventninger til dig:

  • Du er mellem 18 og 30 år
  • Initiativrig og har lyst til at afprøve nye ideer
  • Engageret og mødestabil
  • Åben og har lyst til at indgå i et uhøjtideligt og socialt samarbejde
  • Du er klar til at mødes en gang om måneden til bestyrelsesmødet
  • Afsætter ca. fem timer månedligt og klar til at binde dig i minimum seks måneder
  • Indstillet på at melde dig ind i Red Barnet Ungdom (årligt kontingent 150 kr.), da man skal være medlem for at være en del af organisationens projekter/lokalforeninger.

Til gengæld får du:

  • Et meningsfuldt frivilligt arbejde hvor du kan gøre en forskel for nogle af Esbjergs udsatte børn og unge
  • Erfaringer i et ungt, dynamisk og socialt netværk af frivillige
  • Praktisk erfaring med koordinerende arbejde, hvor du har mulighed for at opstarte og lede projekter
  • Erfaring i at arbejde strategisk og resultatorienteret
  • Mulighed for ansvar og selvstændigt arbejde
  • Et kreativt og åbent miljø hvor der ikke er langt fra idé til handling
  • En studierelevant stilling som styrker dit CV

Yderligere erfaring med frivilligt arbejde er en fordel, men ikke et krav.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning, og har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os. 

Læs mere om Randers Lokalforening her: https://redbarnetungdom.dk/om-rbu/kontakt/lokalforeninger/randers/

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 07.12.18
  • Udløb: 20.02.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Randers C
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi
  • Arbejdsområde: Børne- og ungdomsarbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet Ungdom

Info om organisationen:

Red Barnet Ungdom

For en mere børnevenlig verden!Red Barnet Ungdom er en frivillige social ungdomsorganisation, hvor vi arbejder sammen med børn om at skabe e...

  • Adresse: Rosenørns Allé 12, 1634 København V
Andre jobs fra organisationen: