Rådgivningsgruppen i Danner varetager ambulant anonym rådgivning tirsdag aften i Dannerhuset i tidsrummet 18:30-22. Vi tilstræber, at det er to rådgivere, med forskellige fagprofiler, som varetager rådgivningen sammen.

Rådgivningen kan f.eks. være i forbindelse med

  • Skilsmisse/samlivsophævelse
  • Forældremyndighed/Samvær
  • Vold
  • Rettigheder ift. myndigheder
  • Psykiske problemer
  • Bolig

Om dig: Du er en kvinde, der har lyst til at arbejde sammen med andre kvindelige fagpersoner om at rådgive kvinder om små og store problemstillinger. Du er uddannet jurist, psykolog eller socialrådgiver. Du kan også være pensioneret inden for fagområderne eller være studerende et godt stykke henne i dine studier.  Du skal kunne varetage to tirsdagsvagter om måneden og kunne deltage i Rådgivningsgruppens årlige Fællesmøder.

 Er du interesseret? Så skynd dig at sende en kortfattet ansøgning til frivilligkoordinatoren ved at trykke på "Kontakt organisation". Skriv om dig selv, din baggrund og hvad du kan bidrage med til Rådgivningsgruppen i Danners Krisecenter. 

Der vil være uddannelsesdag for nye frivillige lørdag d. 2/3 2019 kl. 9-15:30, som du skal kunne deltage i.

Ansøgningsfrist 1/2 2019

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 28.12.18
  • Udløb: 02.02.19

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Danner