Har du lyst til at gøre en forskel og være en del af noget større?

Så kom og vær med i vores fællesskab på Nordfyn 😊

Vi søger lige nu frivillige over 18 år, der vil være samværsvenner, med mennesker med psykisk sårbarhed. Din opgave er blot at have en oprigtig lyst til at lære den anden at kende og bruge 2-4 timer om måneden på samvær. 

Der er mulighed for at lave hyggelige og sjove ting sammen, og på den måde bliver du et friskt pust – i en hverdag der ellers kan være præget af diagnoser og systemer, hvilket ofte fører til ensomhed og isolation. 

Du behøver ikke at vide noget om psykiatri, da du vil blive ”klædt på” til opgaven gennem opstartskurser, temadage og løbende sparring. Du skal blot komme med medmenneskelighed, rummelighed og nærvær. Til gengæld får du chancen for at gøre en uvurderlig forskel for et andet menneske, og samtidig kan du være med til at nedbryde tabuer og fordomme om psykisk sårbarhed. 

Du bliver en del af Røde Kors Søndersø, som i samarbejde med Bedre Psykiatri Nordfyn, vil sørge for at du bliver matchet, med en person, der nogenlunde har de samme interesser som dig. Hvis du er hurtig er der mulighed for at være med til vores opstartskursus d. 6. januar.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Skynd dig at kontakte os for at få mere information om aktiviteten. 

Venlig Hilsen

Røde Kors Søndersø 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 02.01.19
  • Udløb: 28.03.19

Information:

  • Arbejdsplads(er): Søndersø
    Bogense
  • Opgavetype: Mentor eller voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors

Andre jobs fra organisationen: