Blooming Room er et kursus på 12 uger fordelt på 2 undervisningsgange ugentligt. Kursisterne er kvindelige flygtninge, som gennem forløbet introduceres til fagene kreativitet, madlavning, og yoga. På kurset er der fokus på, at kvinderne gennem fællesskabsfremmende aktiviteter danner nye sociale relationer og indgår i et trygt, inkluderende og lærerigt fællesskab med andre kvinder. Som underviser får du stor grad af indflydelse og ejerskab på din undervisning, og du bliver en del af et inspirerende fællesskabet, hvor vi sammen bliver klogere på hinandens kulturer. Du vil som frivillig her opleve, at du gør en forskel, og du vil blive budt velkommen i en lille familie af frivillige, som brænder for sagen!

Undervisningen vil foregå på Tjørnegårdsskolen i Gentofte, 10 min fra Gentofte st.

Dine opgaver

Du vil, sammen med den anden frivillige underviser i syning, stå for:

  • At lægge en plan for undervisningen på jeres hold (med udgangspunkt i tidligere frivilliges undervisningsplan)
  • At skulle formidle dit håndværk over for en gruppe, som måske ikke kender til faget og aldrig har syet/strikket/malet
  • Lettere danskundervisning undervejs, da vi taler dansk på vores kursus

Da der skal udarbejdes en undervisningsplan før kursusstart, skal du kunne bruge nogle timer på dette i midten/slutningen af januar. 

Tidsforbrug

Ca. 1,5 time pr. uge + oprydning. Du forpligter dig til at undervise 1 gang ugentligt i 12 uger fra slutningen af januar. D.17. januar kl.17-19 holder vi introduktionsaften til nye frivillige, hvor du vil få mere viden om målgruppen, kurset og din rolle som underviser.

Hvem er vi

Blossom-Project er en non-profit organisation, som gennem relationsarbejde skaber bedre vilkår for kvinder, der befinder sig i sårbare situationer, fx det at skulle etablere sig i et nyt land. Gennem undervisningen får kvinderne mulighed for at forberede sig på deres nye fremtid, styrke troen på egne evner og skabe fællesskaber på tværs af forskelle.

Dig

Vi forestiller os, at du er uddannet i eller studerer inden for tekstil- eller designbranchen, eller et andet kreativt fag - men måske har du anden erfaring med håndarbejde eller også har du bare altid elsket at male og er god til det! Rammerne er brede, så kontakt os, så tager vi en snak. Du skal vigtigst af alt have lyst til at være med til at sætte dit præg på undervisningen, og du skal have passion for dit fag - og ikke mindst for at lære fra dig! Som person er du glad, initiativrig og tænker i løsninger. Du har lyst til at arbejde med kvinder, som kommer fra en anden baggrund end dig, og du brænder for at gøre en forskel for målgruppen!

Har dette vakt din interesse, så send en kort ansøgning og dit CV senest den 16. januar 2019. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

  • Opdateret den: 10.01.19
  • Udløb: 10.02.19

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Blossom-Project

Info om organisationen:

Blossom-Project

Andre jobs fra organisationen: